Ny forskning: Hormonprævention koblet til øget risiko for kræft

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Et nyt stort skandinavisk studie finder sammenhæng mellem hormonprævention og børneleukæmi.

Kræft er en af de hyppigste dødsårsager blandt børn, og hvert år får omkring 55 børn diagnosen leukæmi, som er den mest almindelige form for børnekræft.

Alligevel ved man stadig kun meget lidt om, hvad der forårsager sygdommen.

Denne viden er vigtig for at kunne forebygge fremtidige tilfælde. 

Nu bidrager ny forskning fra bl.a. Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning til at gøre os lidt klogere.

Læs også: Forskningen afslører: Det sker med kroppen under et koldt bad

En stor, skandinavisk undersøgelse peger på, at det øger risikoen for, at et barn får leukæmi, hvis dets mor bruger hormonprævention helt op til starten af graviditet, eller mens hun er gravid uden at vide det. 

Det skriver Kræftens Bekæmpelse i en pressemeddelelse.

En lille risiko

Det er vigtigt at understrege, at selvom børnekræft er en alvorlig sygdom, er den heldigvis meget sjælden.

Forskerne bag undersøgelsen har sammenlignet to grupper af kvinder.

Læs også: Sådan kan din fugtighedscreme hjælpe dig med at sove bedre i varmen

Den ene har brugt hormonprævention helt op til eller under graviditeten.

Den anden har ikke brugt hormonprævention. 

Resultaterne viste, at for hver 83.333 børn der blev født, var der et barn mere som fik leukæmi i hormonpræventions-gruppen.

Resultaterne tyder på, at den øgede risiko især drejer sig om leukæmi af typen ’ikke-lymfatisk leukæmi’ og især ved brug af hormonel prævention under selve graviditeten. 

Læs også: Derfor kan du blive solskoldet på en overskyet dag

“Selvom vi finder en øget risiko for ikke-lymfatisk leukæmi, hvis man har brugt p-piller under graviditeten, så er risikoen for den enkelte stadigvæk meget lille, fordi kræft blandt børn heldigvis er meget sjældent”, siger postdoc Caroline Hallas Hemmingsen, der har stået i spidsen af undersøgelsen, i pressemeddelelsen og fortsætter: 

“Vores fund er især vigtige for at forstå biologien bag, hvorfor børn får kræft. Til forskel for kræft blandt voksne, ved vi i dag kun meget lidt om miljøets effekt på udvikling af kræft hos børn, og det gør denne undersøgelse os klogere på”.

Bekræftelse af tidligere studier

Det er ikke første gang, at forskerne har set en øget risiko for leukæmi blandt børn, hvis mødre har brugt hormonprævention op til eller under graviditeten.

I 2018 viste forskerne en øget risiko for leukæmi, der er på cirka samme niveau som i den nye undersøgelse, hvis mødre havde brugt hormonprævention op til eller under graviditeten, i forhold til børn født af mødre, der ikke havde brugt hormonprævention på denne måde. 

Læs også: Hudlæger advarer om symptomer på hudkræft, som ikke er modermærker

Undersøgelsen fra 2018 var udført på data fra danske registre, mens den nye undersøgelse er baseret på data fra både Danmark, Norge og Sverige.

Det giver langt flere data og dermed større sikkerhed i undersøgelsen. 

Artiklen er baseret på informationer fra Via Ritzau.

Læs også: Flere unge rammes af kræft – forskere har fundet en mulig forklaring

Andre Artikler

Forskningen afslører: Det sker med kroppen under et koldt bad

Kolde brusebade er blevet en populær del af mange menneskers sundhedsrutine. Forskningen viser dog, at nogle af fordelene...

Sådan kan din fugtighedscreme hjælpe dig med at sove bedre i varmen

Varme sommernætter kan gøre det svært at sove. Et simpelt hudplejeråd kan måske hjælpe.

Derfor kan du blive solskoldet på en overskyet dag

Solens stråler kan være skadelige, selv når himlen er overskyet. Her er målingen, du bør holde øje med.

Så ofte bør du holde pause ifølge ny forskning

Et nyt studie viser, at en kort pause i løbet af arbejdsdagen kan have en positiv effekt på både energi og humør.

Forskningen afslører: Det sker med kroppen under et koldt bad

Kolde brusebade er blevet en populær del af mange menneskers sundhedsrutine. Forskningen viser dog, at nogle af fordelene...

Sådan kan din fugtighedscreme hjælpe dig med at sove bedre i varmen

Varme sommernætter kan gøre det svært at sove. Et simpelt hudplejeråd kan måske hjælpe.

Derfor kan du blive solskoldet på en overskyet dag

Solens stråler kan være skadelige, selv når himlen er overskyet. Her er målingen, du bør holde øje med.