Forskere er fortsat på jagt efter svar på, hvorfor nogle mennesker aldrig helt kommer sig over COVID-19.
Langvarige symptomer som træthed, åndedrætsproblemer, koncentrationsbesvær og hjernetåge er blevet et udbredt fænomen, kendt som COVID-19-senfølger.
Men nu kan en ny opdagelse være en afgørende brik i puslespillet.
Ved hjælp af en avanceret 7-tesla MR-scanner har forskere fra Cambridge University opdaget, at alvorlig COVID-19-sygdom kan forårsage immunreaktioner i hjernestammen.
Læs også: Dette er de største kilder til C-vitamin - og det er ikke appelsiner
Det er en vital del af hjernen, der styrer essentielle funktioner som vejrtrækning, blodtryk og smertesignaler.
Dette studie kan være et gennembrud i forståelsen af, hvorfor nogle patienter kæmper med invaliderende symptomer længe efter, at de er blevet raske fra selve virusinfektionen.
Hjernestammen under lup
Hjernestammen fungerer som en slags kontroltårn mellem hjernen og resten af kroppen.
Den håndterer grundlæggende funktioner som puls og åndedræt og spiller en vigtig rolle i vores nervesystem.
Læs også: 39-årig mor opdagede kræften for sent: Her deler hun symptomerne
Catarina Rua og hendes forskerhold fra Cambridge brugte den avancerede MR-teknologi til at undersøge hjernestammen hos 30 patienter, der havde været alvorligt syge med COVID-19.
Scanningerne blev taget næsten syv måneder efter deres sygdomsforløb, og resultaterne var slående:
Hos de tidligere patienter fandt forskerne tegn på vedvarende betændelse i hjernestammen – også selvom der ikke længere var spor af virus i kroppen.
Deltagerne med mest betændelse i hjernestammen havde også de værste langvarige symptomer, inklusive større risiko for depression og angst.
Læs også: Studie afslører, hvordan B-vitaminer kan hænge sammen med Parkinsons forløb
Det tyder på, at immunsystemets overreaktion kan være en vigtig årsag til COVID-19-senfølger.
Håb om bedre behandling
Resultaterne peger på, at det ikke nødvendigvis er virus i sig selv, der forårsager de langvarige problemer, men derimod en immunaktivering, der fortsætter længe efter sygdommen.
Det giver en ny retning for behandling.
Anne Hege Aamodt, overlæge og forsker ved Oslo Universitetshospital, kalder studiet “rigtig godt og velgennemført” og understreger, hvor vigtigt det er for at forstå mekanismerne bag senfølger.
Læs også: Så varm bør din bolig være om vinteren i de forskellige rum
Det er dog ikke sikkert, at skaderne i hjernestammen er permanente, mener hun.
“Det er nok mere en funktions- og signalforstyrrelse, og at det er blevet en længerevarende immunaktivering”, forklarer hun til Videnskab.dk.
Studiet åbner også op for spørgsmålet om, hvorvidt lignende mekanismer kan opstå efter andre alvorlige virusinfektioner.
For eksempel har patienter med langvarige symptomer efter andre infektioner ofte rapporteret om træthed og kognitive problemer, der minder om COVID-19-senfølger.
Læs også: Tre helt almindelige tilskud gav uventede resultater i museforsøg om autisme
Artiklen er baseret på informationer fra Videnskab.dk.