Mange smider mad ud i tvivl, men ofte kan det faktisk sagtens spises uden risiko. Det handler bare om at forstå, hvordan holdbarhedsmærkninger fungerer, og hvornår dine sanser kan guide dig bedre end datoen på emballagen.
To typer datomærkninger – og de betyder noget forskelligt
Fødevarer er mærket med enten “sidste anvendelsesdato” eller “bedst før”, og de to betegnelser skal ikke forveksles.
- Sidste anvendelsesdato bruges på varer som kød, fisk og mejeriprodukter, hvor bakterievækst kan udgøre en reel sundhedsrisiko. Disse skal smides ud efter datoen, da man ellers risikerer madforgiftning.
- Bedst før handler derimod om kvalitet fremfor sikkerhed. Fødevarer med denne mærkning kan ofte spises efter datoen, hvis de ser, lugter og smager fint. Det gælder eksempelvis pasta, konserves og mange mælkeprodukter.
For begge gælder, at datoen kun er valid, hvis fødevaren er opbevaret korrekt og stadig er uåbnet. Når emballagen først er brudt, kan holdbarheden ændres, og du må vurdere kvaliteten på andre måder.
Brug dine sanser – ikke kun datoen
For madvarer med “bedst før” kan du ofte vurdere holdbarheden ved at bruge syn, lugt og smag.
Læs også: Så mange fibre behøver du for at bekæmpe bakterier
- Se på varen – Mug, misfarvninger eller slimede overflader kan være tegn på, at noget bør kasseres. Men i mange tilfælde kan små ændringer være ufarlige.
- Lugt til maden – Sur eller harsk lugt er et klart tegn på fordærv. Hvis det lugter fint, kan det formentlig stadig spises.
- Smag forsigtigt – Hvis maden ser fin ud og lugter normalt, kan du smage en lille bid. Smager den godt, er den sandsynligvis stadig frisk.
Undgå madspild – lær at opbevare dine fødevarer rigtigt
Mange madvarer holder sig længere, hvis de opbevares korrekt. Køleskabet bør være sat til maks. 5 grader, og fødevarer som ris og mel bør opbevares tørt og lufttæt. Restemad kan ofte fryses ned og holde sig i flere måneder.
Ved at forstå datomærkninger og bruge dine sanser kan du undgå unødigt madspild – og samtidig spare penge.
Artiklen er baseret på informationer fra Fødevarestyrelsen.
Læs også: Ny forskning: Derfor smager grøntsager kedeligt for mange mennesker