Kræft i bugspytkirtlen er en af de mest dødelige kræftformer.
For mænd er overlevelsesraten fem år efter diagnosen 12 procent, og for kvinder er den 14 procent.
Men det er også en kræftform, hvor symptomerne er uklare og ofte opstår sent i forløbet.
Derudover er det en sygdom, der er svær at behandle, hvis kræften allerede har spredt sig, og man ikke kan fjerne det hele ved en operation.
Læs også: Ny forskning afslører: COVID-19 har efterladt skjulte hjerneskader
Dog har forskere på Københavns Universitet og Rigshospitalet taget et vigtigt skridt indenfor behandlingen af kræft i bugspytkirtlen, siger Lars Henning Engelholm, der er en af forskerne bag studiet og gruppeleder på Finsenlaboratoriet på Rigshospitalet og Biotech Research & Innovation Centre på Københavns Universitet.
Det skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse.
Ny behandlingsmulighed
Forskerne har lånt teknikkerne fra en avanceret type kræftbehandling af andre kræftformer, der kendes som ”ADC” (antistof-lægemiddelkonjugater).
“Der har stort set ikke været fremskridt i behandlingen de seneste 20 år, men vores nye studie viser lovende resultater med en ny type medicin, der kan bekæmpe kræften på flere måder”, forklarer han i pressemeddelelsen og fortsætter:
Læs også: Dit immunforsvar tager skade: Ny forskning afslører, hvordan rygning svækker dine lunger
“Medicinen dræber både kræftcellerne direkte og de støtteceller, som kræften bruger til at vokse og beskytte sig selv. Når støttecellerne rammes, frigives giftstoffer, som også kan dræbe kræftceller i nærheden. Samtidig bliver tumorens struktur svækket, så den bliver lettere for kroppens eget immunforsvar at angribe og bekæmpe”.
Nyt håb for patienter
Fordi ADC-behandlingstypen virker så præcist og minimerer antallet af bivirkninger ved at skåne de raske celler, er det en oplagt kandidat til at behandle meget svære typer af kræft i fremtiden.
Det har været vigtigt for forskerne, at behandlingen bliver relevant for patienter i fremtiden.
Derfor har de arbejdet med at tilpasse behandlingen, så den kan anvendes til mennesker i kliniske forsøg.
Læs også: 5 overraskende tips til mere energi og bedre søvn
“Som en del af denne proces har vi humaniseret antistoffet i ADC’et. Det betyder, at vi har ændret antistoffets struktur, så det minder om naturlige antistoffer i menneskekroppen”, siger Lars Henning Engelholm og fortsætter:
“Denne tilpasning er afgørende for, at kroppens immunforsvar ikke opfatter antistoffet som fremmed og angriber det. Humanisering gør derfor behandlingen mere effektiv og sikker for patienter og er en vigtig milepæl på vejen mod kliniske forsøg”.
Fremtiden
Det næste skridt for forskerne er at videreudvikle medicinen og forberede den så den kan anvendes til kliniske forsøg på mennesker med bugspytkirtelkræft.
På sigt kan forskernes meget præcise og effektive behandling muligvis blive til gavn for patienter med andre typer kræft.
Læs også: 10 overraskende ting du gør hver dag, der kan skade dit helbred – og hvordan du undgår dem
“Vi arbejder allerede på at undersøge ADC’ets potentiale i andre kræftformer, såsom trippel-negativ brystkræft og tyktarmskræft, hvor behovet for bedre behandlinger også er stort”, afslutter Lars Henning Engelholm.
Artiklen er baseret på informationer fra Via Ritzau.
Læs også: Glem dyre cremer: Denne frugt kan gøre din hud ungdommelig