Kritik af ny aftale: Merudgifter kommer til at ramme børnefamilier hårdt

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

En klar spareøvelse, lyder det fra Diabetesforeningen.

Der er indgået en aftale mellem regeringen og fire partier i Folketinget om merudgifter, som på den ene side forenkler systemet, som Diabetesforeningen længe har kaldt på.

På den anden side kommer børnefamilier, der er ramt af type 1-diabetes i klemme i forenklingen.

Derudover kan kommunerne selv administrere den nye ordning på forskellige måder, så postnummerlotteriet stadigvæk fortsætter.

Sådan lyder kritikken fra Diabetesforeningen i en pressemeddelelse af den nye politiske aftale om de merudgifter, der følger med et handicap eller en kronisk sygdom.

Læs også: Denne kropsmåling kan afsløre skjulte sygdomstegn hos børn allerede som 10-årige

Hvordan ser aftalen ud?

Aftalen skal gøre det mere enkelt og forudsigeligt at få dækket sine merudgifter og spare på kommunernes administrationsudgifter, fordi kravene til dokumentation for udgifter bliver mindre. 

Men en del af aftalen er, at de minimumssatser, der udløser en kompensation, nu bliver ens. 555 kroner for både børn og voksne.

Den nuværende sats for voksne på 630 kroner sættes ned, og satsen på 476 kroner for børn sættes op.

Der er ca. 3200 børn med type 1-diabetes i Danmark, og aftalen vil ramme mange familier hårdt, vurderer Diabetesforeningen.

Læs også: Topforsker afslører: Disse gratis vaner kan forlænge dit liv

“Det er dybt kritisabelt, at familier, der i forvejen kæmper med en alvorlig kronisk sygdom, nu også skal rammes økonomisk. Vi har forståelse for, at systemet skal forenkles, men vi kan ikke forsvare, at aftalen sætter minimumsgrænsen så højt, at mange familier med diabetes mister deres kompensation for de helt nødvendige merudgifter de har til f.eks. medicin, juice og druesukker”, siger Eva Tingkær, vicedirektør i Diabetesforeningen, i pressemeddelelsen.

Bekymring for postnummerlotteri

Eva Tingkær er også bekymret for, at aftalen ikke klart nok gør op med det postnummerlotteri, der hersker i dag.

For de 98 kommuner har lige nu 98 måder at tilgå merudgiftsområdet.

“Aftalen slår ikke klart fast, om postnummerlotteriet reelt stopper, fordi man stadig skal sandsynliggøre sit udgiftsniveau. Derfor opfordrer vi parterne til i udmøntningen af aftalen at sikre, at det reelt bliver en forenkling, som kommer borgerne til gavn og ikke en spareøvelse for kommunerne, så der bliver sat et reelt punktum for det postnummerlotteri, der hersker på området i dag”, siger Eva Tingkær.

Læs også: Bruges af millioner: Pille forbundet med øget risiko for blodpropper

Artiklen er baseret på informationer fra Via Ritzau.

Læs også: Din evne til at huske ubrugelig viden kan være nøglen til et skjult talent

Andre Artikler

Denne kropsmåling kan afsløre skjulte sygdomstegn hos børn allerede som 10-årige

Mange forældre kigger kun på vægten – men et enkelt mål omkring maven kan afsløre langt tidligere, om dit barn er i risiko for alvorlige sygdomme.

Topforsker afslører: Disse gratis vaner kan forlænge dit liv

Drømmer du om at leve længere og sundere? Så bare glem dyre behandlinger og tvivlsomme kosttilskud. Ifølge topforskeren...

Sund og cremet tomatsuppe – du gætter aldrig den hemmelige ingrediens!

Denne opskrift på sund tomatsuppe er fyldt med friske grøntsager, naturlige ingredienser og masser af smag – uden fløde eller unødvendige tilsætningsstoffer.

3 sunde dressinger, der løfter enhver kedelig salat

Drop den fedtede købedressing og prøv disse tre lækre, hjemmelavede alternativer, der både er sunde og smagfulde.

Denne kropsmåling kan afsløre skjulte sygdomstegn hos børn allerede som 10-årige

Mange forældre kigger kun på vægten – men et enkelt mål omkring maven kan afsløre langt tidligere, om dit barn er i risiko for alvorlige sygdomme.

Topforsker afslører: Disse gratis vaner kan forlænge dit liv

Drømmer du om at leve længere og sundere? Så bare glem dyre behandlinger og tvivlsomme kosttilskud. Ifølge topforskeren...

Sund og cremet tomatsuppe – du gætter aldrig den hemmelige ingrediens!

Denne opskrift på sund tomatsuppe er fyldt med friske grøntsager, naturlige ingredienser og masser af smag – uden fløde eller unødvendige tilsætningsstoffer.