Genmutation giver høj diabetesrisiko – forskere peger på simpel løsning

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Mange inuitter bærer på en genetisk tidsindstillet bombe, der øger risikoen for type 2-diabetes med op til ti gange.

Type 2-diabetes er ikke længere en fremmed sygdom for Grønland, hvor sygdommens forekomst er eksploderet siden 1960’erne.

For en særlig gruppe inuitter – omkring fire procent af Grønlands befolkning – ser problemet dog ud til at være langt mere komplekst.

En genetisk mutation i TBC1D4-genet giver denne gruppe en ekstremt høj risiko for at udvikle diabetes.

Ifølge ny forskning fra Københavns Universitet er der dog en bestemt løsning, som kan være særlig gavnlig, da medicin ikke virker efter hensigten og i værste fald kan gøre mere skade end gavn.

Læs også: For meget vand kan føre til forgiftning - pas på disse tegn

Det skriver de i en pressemeddelelse.

En skjult trussel

Forskning offentliggjort i tidsskriftet Nature Metabolism viser, at den genetiske mutation, som findes udelukkende blandt inuitter i Grønland og det nordlige Canada, forårsager insulinresistens i musklerne.

Dette betyder, at musklerne har svært ved at optage sukker fra blodet, selv når insulin er til stede. Resultatet er en dramatisk øget risiko for type 2-diabetes.

“Det særligt unikke er, at insulinresistens typisk ikke kun er til stede i musklerne, men også i leveren, fedtvævet og andre organer og celler. Men for bærere af denne genvariant findes resistensen kun i musklerne, hvilket er uden fortilfælde”, forklarer professor Jørgen Wojtaszewski fra Københavns Universitets Institut for Idræt og Ernæring i pressemeddelelsen.

Læs også: Nyt studie: Fedmeoperation kan ændre din promille

Hvorfor hjælper medicin ikke?

Konventionelle diabetesmediciner, som typisk sænker blodsukkerniveauet ved at reducere sukkerproduktionen i leveren, er ineffektive – og potentielt farlige – for denne særlige gruppe.

Mutationen medfører ikke forhøjet blodsukker i faste tilstande, og derfor kan medicin, der sænker blodsukkeret yderligere, resultere i livstruende lavt blodsukker.

En anden form for medicin

Til trods for de dystre udsigter afslører forskningen også en opmuntrende mulighed: Motion.

I studiet testede forskerne effekten af en times moderat fysisk aktivitet på personer med mutationen.

Læs også: Varmt havvand kan øge risikoen for bakterier ved danske strande

Resultaterne var klare – selv en enkelt træningssession øgede insulinfølsomheden i musklerne.

“Dette indikerer stærkt, at muskelaktivitet gennem fysisk træning kan reducere risikoen for type 2-diabetes hos bærere af genvarianten”, siger Jørgen Wojtaszewski.

Han understreger dog, at det kræver regelmæssig motion for at opretholde den beskyttende effekt.

Fremtidens forskning

Den nye forskning skaber håb om en bedre forståelse af ikke blot diabetes hos inuitterne, men også af type 2-diabetes generelt.

Læs også: Nye sukkermønstre kan hjælpe med at opdage kræft tidligere

Samtidig understreger den vigtigheden af livsstilsændringer i bekæmpelsen af sygdommen – noget, der gælder for os alle, men især for dem, der bærer denne genetiske mutation.

Artiklen er baseret på informationer fra Via Ritzau.

Læs også: Læge så det samme hos 80 procent af tarmkræftpatienter

Andre Artikler

Disse fødevarer kan være med til at begrænse mavefedt

Mavefedt handler ikke kun om udseende. Når fedtet samler sig tæt på kroppens organer, kan det være forbundet...

Eksperter forklarer, hvorfor din indre kritiker ofte overdøver de positive tanker

Den indre kritiker fylder ofte mere end de positive tanker. Eksperter forklarer, hvorfor det sker, og hvordan mønstret kan brydes.

Sådan tilbereder du pølser på den sundeste måde

Den måde, du tilbereder pølser på, kan have betydning for både sundhed og næringsindhold.

Undgå disse drikke sammen med medicin – nyt studie peger på en risiko

Forskere har undersøgt, hvordan forskellige drikke påvirker medicin.

Disse fødevarer kan være med til at begrænse mavefedt

Mavefedt handler ikke kun om udseende. Når fedtet samler sig tæt på kroppens organer, kan det være forbundet...

Eksperter forklarer, hvorfor din indre kritiker ofte overdøver de positive tanker

Den indre kritiker fylder ofte mere end de positive tanker. Eksperter forklarer, hvorfor det sker, og hvordan mønstret kan brydes.

Sådan tilbereder du pølser på den sundeste måde

Den måde, du tilbereder pølser på, kan have betydning for både sundhed og næringsindhold.