Danmarks største sundhedsundersøgelse skydes i gang: Tjek din postkasse

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Resultaterne skal danne grundlag for forebyggelse og indsatser dér, hvor behovet er størst.

Fra i dag og de kommende uger inviteres mere end 300.000 tilfældigt udvalgte danskere fra og med 16 år til at deltage i den største undersøgelse om sundhed, trivsel og sygdom.

Undersøgelsen “Hvordan har du det?” handler om sygdomme, mental trivsel, rygevaner, fysisk aktivitet og meget andet.

Det skriver Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Sundhedstilstand og trivsel

For femte gang siden 2010 gennemføres undersøgelsen i et samarbejde mellem landets fem regioner, Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed.

Læs også: Ny opdagelse: Tidligere corona-smittede kan få skjulte øjenproblemer

Undersøgelsen skal skabe et samlet billede af danskernes sundhedstilstand og trivsel.

Den gentages med fire års mellemrum for at vise, hvor udviklingen enten går den rette vej, og hvor der er udfordringer.

“Besvarelserne i undersøgelsen vil give en vigtig viden. Den har vi brug for lokalt, regionalt og nationalt, så vi kan sætte målrettet ind med tilbud”, siger formand for Danske Regioner, Anders Kühnau, i pressemeddelelsen og fortsætter:

“På dén måde håber vi, at være med til at højne danskernes sundhed – med de rigtige tilbud om forebyggelse og sundhedsinitiativer til dem, der har mest brug for det”.

Læs også: Nyt studie: Slankepiller kan dæmpe lystbetonet spisning

Tjek din postkasse

Resultaterne gør det muligt at målrette indsatserne til dem, der har størst behov.

For at få de mest brugbare resultater er det vigtigt, at så mange som muligt svarer.

Derfor opfordrer regionerne, Statens Institut for Folkesundhed og Sundhedsstyrelsen alle til at tjekke, om de er blandt dem, der har fået spørgeskemaet i deres digitale eller fysiske postkasse.

Resultatet af undersøgelsen offentliggøres i foråret 2026. På hjemmesiden danskernessundhed.dk, kan man se resultaterne fra tidligere undersøgelser.

Læs også: Ny behandling kan få kroppen til selv at reparere sine led – helt uden operation

Artiklen er baseret på informationer fra Via Ritzau.

Læs også: Går du ofte på museum eller i biografen? Det kan gavne din krop

Andre Artikler

Diætist spiste ris hver dag i en uge – her er resultaterne

Ris har længe været kritiseret af nogle for at være tomme kulhydrater, men en amerikansk diætist valgte at...

Elsker du stærk mad? Nyt studie peger på skjult kræftrisiko

Ny forskning peger på, at et stort indtag af chili kan hænge sammen med en øget risiko for visse kræftformer.

Op mod hver tredje hjertesygdom kan hænge sammen med ultraforarbejdet mad

Et nyt studie undersøger, hvordan det, mange spiser hver dag, kan hænge sammen med hjertesygdom.

Diætister sammenligner jordbær og bananer: Hvad er det sundeste valg?

Bananer og jordbær er begge sunde valg, men de påvirker ikke kroppen på samme måde.

Diætist spiste ris hver dag i en uge – her er resultaterne

Ris har længe været kritiseret af nogle for at være tomme kulhydrater, men en amerikansk diætist valgte at...

Elsker du stærk mad? Nyt studie peger på skjult kræftrisiko

Ny forskning peger på, at et stort indtag af chili kan hænge sammen med en øget risiko for visse kræftformer.

Op mod hver tredje hjertesygdom kan hænge sammen med ultraforarbejdet mad

Et nyt studie undersøger, hvordan det, mange spiser hver dag, kan hænge sammen med hjertesygdom.