Et nyt studie fra Københavns Universitet viser, at strandbundens sandkorn kan indeholde antibiotikaresistent DNA.
Floder, søer, åer og havet transporterer hele tiden partiklerne videre, og det gør det muligt for DNA at rejse langt, fortæller Karina Krarup Sand fra Globe Institute ved Sektion for Geogenetik i en pressemeddelelse fra Københavns Universitet.
“Det DNA, der koder for antibiotikaresistens, kan være kommet ud i miljøet fra for eksempel landbrugsproduktion eller hospitalers spildevand”, forklarer Karina Krarup Sand og fortsætter:
“Men i stedet for at blive nedbrudt, som DNA i naturen hurtigt bliver, kan DNA’et simpelthen overleve ved at blive opbevaret på minerale overflader. Dermed kan aflejrede mineral korn agere som et slags gen-bibliotek og transportere gener fra et miljø til et andet, hvilket kan føre til spredning af resistens”.
Læs også: Hendes kat ville ikke forlade hende – så kom lægernes besked
Selvom DNA’et er bundet til mineralkornene kan lokale bakterier stadigvæk have mulighed for at optage DNA’et, hvorefter bakterierne kan blive resistente.
På den måde kan antibiotikaresistensen sprede sig uforudsigeligt til andre miljøer.
Fundet er alarmerende, da det betyder, at bakterier i miljøet kan optage antibiotika resistent DNA og derfra sprede dem til nabobakterier, selv om de aldrig har været i kontakt med høj-resistente miljøer.
Forskere opfordrer til handling
Studiet viser desuden, at typen af partikler – eller sandkorn, sedimenter, eller simpelthen blot “mineraler” – har stor indflydelse på, hvor hurtigt bakterier kan inkorporere det mineralbundne DNA.
Læs også: Er et skæg uhygiejnisk? Forskningen giver et klart svar
Nogle mineralkorn er gode til både at opkoncentrere og bevare DNA’et og andre mineraler kan kun bære få molekyler.
Som en slags modgift håber forskerne, at de kan finde en mineral-sammensætning, der kunne forhindre, at DNA’et kunne tages af en bakterie eller kunne forhindre spredning i en biofilm.
“Vi håber, at man kan finde en overflade som ville forhindre spredningen. Det kunne delvist løse problemet, da man for eksempel kunne blande det i gødning eller sætte et filter på ved udledning fra hospitalerne”, siger Karina Krarup Sand og fortsætter:
”Indtil videre har vi desværre ikke fundet de mineral-sammensætninger, som kan stoppe spredningen”.
Læs også: Mæslingevaccinen kan have skjult potentiale mod Nipah-virus
Artiklen er baseret på informationer fra Via Ritzau.
Læs også: Forskningen afslører: Det sker med kroppen under et koldt bad