Over 90.000 danskere i fare for unødvendig amputation

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Vejen til behandling af alvorlige fodsår på hospitalet skal være så kort som muligt for mennesker med type 2-diabetes.

600 mennesker med diabetes i Danmark fik i 2023 amputeret et ben, en forfod eller en tå for første gang.

Og den hyppigste årsag til amputation er diabetiske fodsår, som i løbet af få dage kan sprede sig fra en uskyldigt udseende rød plet til tab af en fod eller et ben, hvis ikke der bliver handlet hurtigt nok.

Alligevel risikerer over 90.000 mennesker med type 2-diabetes i Danmark, der behandles hos en praktiserende læge, at miste et ben, en fod eller en tå på grund af unødige og tidsforlængende barrierer.

Det skriver Diabetesforeningen i en pressemeddelelse.

Læs også: Han spiste kun rødt kød i 60 dage – resultatet chokerer eksperter

Ulighed i Danmark

De 90.000 mennesker bor i Region Midtjylland og Region Nordjylland, hvor det ikke er muligt for fodterapeuter at henvise mennesker med alvorlige fodsår direkte til behandling på et sårambulatorie på hospitalet, uden at de skal forbi egen læge først, så kostbar tid går tabt.

Et klart tilfælde af ulighed i sundhed, mener Diabetesforeningen.

“Det er utroligt, at vi stadig har en farlig og uforståelig ulighed i Danmark, som rammer mennesker med diabetes. Mange diabetiske fodsår kan simpelthen ikke vente til på mandag, når den praktiserende læge har tid”, siger Claus Richter i pressemeddelelsen, der er administerende direktør i Diabetesforeningen.

Vejen skal være så kort som muligt

Den direkte henvisningsret bakkes også op af Styrelsen for Patientsikkerhed, der via sin rolle som tilsynsmyndighed i amputationsskandalen fra 2022 er ekspert på området.

Læs også: Sådan ødelægger du din tarm uden at vide det

Hidtil har kun Region Sjælland og Region Syddanmark valgt at gøre vejen til behandling af fodsår på hospitalet så kort som muligt for de mennesker, der bliver tilset af en fodterapeut.

Men nu får de 76.000 mennesker med type 2-diabetes i Region Hovedstaden, der behandles i almen praksis, en hjælpende hånd.

Et forslag fra Radikale Venstre, om at give fodterapeuterne direkte henvisningsret, har netop fået bred politisk opbakning i regionsrådet.

“Diabetesforeningen har tidligere opfordret Danske Regioner til at sikre en ensartet model i alle regionerne for direkte henvisning til specialiseret fodbehandling, og jeg appellerer til de to sidste regioner i Jylland om hurtigst muligt at ligestille mennesker med diabetes i hele landet”, siger Claus Richter og fortsætter:

Læs også: Disse signaler kan afsløre, om du mangler magnesium

“En amputation koster ifølge Sundhedsstyrelsen op mod en halv million kroner, og er dermed ikke kun en tragedie for det enkelte menneske, men tærer samtidig på sundhedsvæsnets knappe ressourcer”.

Den kommende mulighed for at henvise patienter direkte til hospitalet i Region Hovedstaden skal først behandles i Udvalget for Det Nære og Sammenhængende Sundhedsvæsen, før det er en realitet.

Artiklen er baseret på informationer fra Via Ritzau.

Læs også: Læge påstår: Disse tre vaner gjorde ham 11 år yngre

Andre Artikler

Honningglaserede rodfrugter, som alle vil have opskriften på

Glem kedelige rodfrugter – her får du en opskrift, der forvandler hverdagsgrønt til et uimodståeligt sød-salt smagsbombardement!

Han spiste kun rødt kød i 60 dage – resultatet chokerer eksperter

En tidligere atlet kastede sig ud i et ekstremt kosteksperiment uden grønt, brød eller fiber – kun kød.

Sådan ødelægger du din tarm uden at vide det

Din tarm arbejder hårdt for dig hver eneste dag – den hjælper med fordøjelsen, dæmper inflammation og giver...

Eksperternes råd: Dine vitaminer virker bedst, hvis du tager dem på dette tidspunkt

Mange tager vitaminer og mineraler som en fast del af hverdagen, men vidste du, at tidspunktet og måden...

Honningglaserede rodfrugter, som alle vil have opskriften på

Glem kedelige rodfrugter – her får du en opskrift, der forvandler hverdagsgrønt til et uimodståeligt sød-salt smagsbombardement!

Han spiste kun rødt kød i 60 dage – resultatet chokerer eksperter

En tidligere atlet kastede sig ud i et ekstremt kosteksperiment uden grønt, brød eller fiber – kun kød.

Sådan ødelægger du din tarm uden at vide det

Din tarm arbejder hårdt for dig hver eneste dag – den hjælper med fordøjelsen, dæmper inflammation og giver...