Kræftpatienter får hurtigere hjælp: Ventetiderne er de korteste siden 2020

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Efter mange indsatser er ventetiderne til udredning og behandling af brystkræft stærkt forbedrede.

Målopfyldelsen for forløb i brystkræftpakken var i december sidste år på 80 procent. Det er den bedste målopfyldelse siden 2020.

Det skriver Region Hovedstaden i en pressemeddelelse.

Det har båret frugt

Formand for Sundhedsudvalget Christoffer Buster Reinhardt (C) er meget glad for, at de mange indsatser for at forbedre ventetiderne for udredningen og behandlingen af brystkræft nu endelig ser ud til at bære frugt.

“Det er vigtigt for kvinder med mistanke om brystkræft, at de hurtig får en afklaring, og at de ved, at de også hurtigt kan få en behandling. Derfor er der jo virkelig blevet knoklet med at forbedre ventetiderne”, forklarer han i pressemeddelelsen og fortsætter:

Læs også: Ny test kan opdage Alzheimers sygdom tidligere

“Vi har først og fremmest samlet hele brystkræftkirurgien på Gentofte Hospital, og samtidig indført kunstig intelligens, så screeningsbilleder hurtigere kan blive gennemgået. Og nok så vigtigt er er hospitalet lykkes med at få flere medarbejdere”.

Han påpeger, at det er målsætningen at have en målopfyldelse på 85 procent ved udgangen af første kvartal 2025, og selvom det er højt sat, så tror formanden for Sundhedsudvalget, at det godt kan lade sig gøre.

Hjælper de andre regioner

Bodil Ørkild, der er vicedirektør på Herlev og Gentofte Hospital, har stået i spidsen for udviklingen af Nordeuropas største center for brystkirurgi.

“Vi har i dag et virkelig godt tilbud til kvinder med brystkræft, men det har bestemt ikke været uden mange bump på vejen, og vi skylder ledere og medarbejdere en kæmpe tak”, fortæller Bodil Ørkild i pressemeddelelsen og fortsætter:

Læs også: Har du ondt i maven? Stress kan være årsagen

“Faktisk har vi siden sommeren 2024 kunnet stille kapacitet og kompetencer til rådighed for andre regioner, senest skal vi nu hjælpe kvinder i Region Nordjylland”.

Bodil Ørkild erkender dog, at det kan komme til at udfordre ventetiderne i Region Hovedstaden.

“Men vi er også bare nødt til at tage et fælles ansvar og hjælpe hinanden på tværs. Da vi var rigtigt pressede, fik vi også hjælp fra andre regioner”, afslutter hun.

Artiklen er baseret på informationer fra Via Ritzau.

Læs også: Forbrugertest afslører udfordringer med kemi i ansigtsmasker

Læs også: Over en million dødsfald kunne potentielt være undgået i EU, viser rapport

Andre Artikler

Ny test kan opdage Alzheimers sygdom tidligere

Alzheimers opdages ofte sent i sygdomsforløbet, derfor har forskere undersøgt, om en enklere test kan give svar tidligere.

Har du ondt i maven? Stress kan være årsagen

Mange oplever maveproblemer uden en klar fysisk forklaring. I stigende grad peger forskning på mentale belastninger som en overset faktor.

Forbrugertest afslører udfordringer med kemi i ansigtsmasker

En ny forbrugertest viser, at mange ansigtsmasker på markedet indeholder kemiske stoffer, som eksperter anbefaler at undgå.

Over en million dødsfald kunne potentielt være undgået i EU, viser rapport

Nye opgørelser afdækker store forskelle i europæernes risiko for tidlig død.

Ny test kan opdage Alzheimers sygdom tidligere

Alzheimers opdages ofte sent i sygdomsforløbet, derfor har forskere undersøgt, om en enklere test kan give svar tidligere.

Har du ondt i maven? Stress kan være årsagen

Mange oplever maveproblemer uden en klar fysisk forklaring. I stigende grad peger forskning på mentale belastninger som en overset faktor.

Forbrugertest afslører udfordringer med kemi i ansigtsmasker

En ny forbrugertest viser, at mange ansigtsmasker på markedet indeholder kemiske stoffer, som eksperter anbefaler at undgå.