De fleste tænker ikke over deres blodcirkulation, før noget går galt. Men blodpropper kan opstå uden varsel og føre til alvorlige konsekvenser som slagtilfælde, hjerteanfald eller lungeemboli.
Når blodet stopper med at flyde frit
Blodets evne til at størkne er livsvigtig, når vi får et sår eller en skade. Men nogle gange dannes der blodpropper, selvom de ikke er nødvendige.
De kan blokere blodforsyningen til vigtige organer og føre til alvorlige helbredsproblemer.
Der findes to typer blodpropper. Arterielle blodpropper opstår i de blodårer, der transporterer ilt til kroppen. Hvis en sådan prop blokerer en blodåre i hjertet eller hjernen, kan det resultere i et hjerteanfald eller et slagtilfælde.
Læs også: Din hjerne narrer dig: Usikkerhed kan gøre smerte værre
Venøse blodpropper dannes derimod i venerne, som fører blodet tilbage til hjertet. De kan vokse sig store og i værste fald rive sig løs og bevæge sig til lungerne, hvor de kan forårsage en livstruende lungeemboli.
Symptomer du ikke bør ignorere
Tegnene på en blodprop varierer afhængigt af, hvor i kroppen den opstår. Nogle symptomer viser sig hurtigt, mens andre udvikler sig langsomt over dage eller uger.
Ved en arteriel blodprop kan huden på det berørte område blive bleg og kold, mens følelsen i armen eller benet langsomt svinder.
Nogle oplever også prikken, svaghed eller stærke smerter. I værste fald kan blodmanglen føre til vævsdød.
Læs også: Sådan får du billige vitaminer – uden at sprænge budgettet
Venøse blodpropper opfører sig anderledes. De viser sig ofte som hævelse, smerter og en rødlig misfarvning af huden.
Det berørte område kan føles varmt, og smerten forværres typisk ved bevægelse.
Hvem er i farezonen?
Selvom blodpropper kan ramme hvem som helst, er nogle mere udsatte end andre. Risikoen stiger for personer med diabetes, højt blodtryk eller forhøjet kolesterol.
Rygning og en stillesiddende livsstil øger også risikoen. Kvinder, der tager p-piller eller er gravide, har ligeledes større risiko, ligesom ældre og personer, der har været immobiliseret i længere tid efter operationer.
Læs også: Hudkræft rammer flere end nogensinde – Sundhedsstyrelsen skærper solrådene
Sådan reducerer du din risiko
Der er flere måder at beskytte sig mod blodpropper:
- Hold dig i bevægelse – Hvis du sidder stille i lange perioder, f.eks. under en flyrejse eller på kontoret, så sørg for at rejse dig op og bevæge dig jævnligt.
- Drik rigeligt med væske – Dehydrering kan gøre blodet tykkere, hvilket øger risikoen for, at det størkner unødvendigt.
- Spis sundt – En kost rig på grøntsager, sunde fedtstoffer og fuldkorn kan hjælpe med at holde blodkarrene sunde.
- Undgå rygning – Tobaksrøg skader blodkarrene og øger risikoen for både arterielle og venøse blodpropper.
- Lyt til din krop – Hvis du oplever uforklarlige smerter, hævelser eller følelsesløshed i arme eller ben, så søg lægehjælp hurtigt.
Blodpropper er farlige, men i mange tilfælde kan de forebygges. Ved at kende symptomerne og reagere i tide kan du beskytte dig selv mod potentielt livstruende situationer.
Artiklen er baseret på informationer fra Hazipatika
Læs også: Brystkræftbehandling: Hvornår kan du kræve erstatning?