Du gætter aldrig, hvorfor et gab smitter

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Et simpelt gab kan sprede sig som en steppebrand i et rum fuld af mennesker - men hvad skyldes det?

Vi gaber omkring 20 gange om dagen, men videnskaben er stadig ikke helt enige om, hvad formålet egentlig er.

Nogle teorier peger på ilt, andre på temperatur – og så er der dem, der ser gabet som et udtryk for empati.

En klassisk forklaring har været, at gabet fungerer som et boost af frisk ilt til hjernen.

Men den teori får modstand, fordi selv fostre, der ikke trækker vejret gennem lungerne, også gaber.

Læs også: Kontorforsøget du skal lytte til: At stå op efter frokost kan sænke dit blodsukker med op til 43 procent

Er gabet hjernens aircondition?

En nyere og mere anerkendt teori går ud på, at gab hjælper med at køle hjernen ned.

Når vi gaber, aktiveres flere processer: hjerterytmen stiger, blodet strømmer hurtigere og ansigtsmusklerne bevæger sig.

Det er alt sammen noget, der kan hjælpe med at sænke temperaturen i hovedet og holde hjernen effektiv.

Når gabet smitter

Men gab er ikke kun noget, vi gør for vores egen skyld. Det smitter, og det skyldes ifølge nogle forskere, at vi har evnen til at føle empati.

Læs også: Derfor er vand bare så vigtigt: Selv lidt tørst kan påvirke dit humør og din koncentration

Et gab kan altså være en social refleks, der binder os sammen som flokdyr.

En anden forklaring peger på, at smitsomme gab kan være et nedarvet overlevelsesritual, der holder gruppen opmærksom og på vagt.

Jo større hjerne, jo længere gab

Undersøgelser fra Holland viser en direkte sammenhæng mellem hjernestørrelse og længden på et gab.

Mennesker har for eksempel de længste gab på op mod 6,5 sekunder, mens små dyr som mus kun gaber i under et sekund.

Læs også: Forskere finder ny mulig årsag til muskelsmerter ved statinbehandling

Det støtter teorien om, at gabet hjælper med at regulere hjerneaktivitet.

Ikke alle bliver smittet

Selvom gab smitter, gælder det ikke for alle. Børn under fem år reagerer sjældent på andres gab.

Det viser, at evnen – eller trangen – til at “gengabe” måske først opstår sammen med udviklingen af empati og social forståelse.

Artiklen er baseret på informationer fra Illustreret Videnskab.

Læs også: Japansk gåmetode kan give større sundhedsgevinst end 10.000 skridt

Læs også: Forskere overraskede: Rødbedejuice og tyggegummi gav lavere blodtryk

Andre Artikler

Kontorforsøget du skal lytte til: At stå op efter frokost kan sænke dit blodsukker med op til 43 procent

Et lille kontorforsøg peger på en overraskende gevinst ved at rejse sig fra stolen.

Virker kollagentilskud? Den store gennemgang giver endelig et klart svar

Den hidtil største samlede analyse peger på reelle, men beskedne fordele, og en klar tabersag.

Hvad sker der med dit hjerte, hvis du spiser en avocado om dagen?

Et nyt studie peger på, at én avocado om dagen kan forbedre en vigtig markør for hjertesundhed hos personer med fedme.

Skift lidt kød ud med planteprotein: Selv 3 procent hang sammen med lavere dødsrisiko

Selv et lille skift væk fra kød kan flytte målbart på risikoen for tidlig død, viser ny forskning.

Kontorforsøget du skal lytte til: At stå op efter frokost kan sænke dit blodsukker med op til 43 procent

Et lille kontorforsøg peger på en overraskende gevinst ved at rejse sig fra stolen.

Virker kollagentilskud? Den store gennemgang giver endelig et klart svar

Den hidtil største samlede analyse peger på reelle, men beskedne fordele, og en klar tabersag.

Hvad sker der med dit hjerte, hvis du spiser en avocado om dagen?

Et nyt studie peger på, at én avocado om dagen kan forbedre en vigtig markør for hjertesundhed hos personer med fedme.