Forskning afslører: Sådan skal du spise for at få en sund alderdom

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Forskere har undersøgt sammenhængen mellem en sund alderdom og forskellige kostplaner. Særligt en bestemt type er associeret med en sund aldring.

Hvis du vil være rask og rørig som 70-årig, er der grund til at tænke over, hvad du putter i munden langt tidligere.

Det viser et nyt studie fra Københavns Universitet lavet i samarbejde med Harvard University og University of Montreal.

Det skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse.

Ingen særlig kostplan

Det nye studie har undersøgt sammenhængen mellem, hvad vi spiser midt i livet og chancerne for en sund alderdom senere med et godt fysisk, kognitivt og mentalt helbred uden kroniske sygdomme. 

Læs også: Eksperter advarer: Disse fødevarer og drikkevarer kan gøre tænderne gule

Deres konklusion peger hverken på udvalgte superfoods eller én særlig kostplan:

“En kost med masser af grøntsager, frugt, bælgfrugter samt et lavt til moderat indtag af sunde, animalske proteiner viste en særlig sammenhæng med sund aldring”, siger Marta Guasch-Ferré i pressemeddelelsen.

Hun er lektor på Institut for Folkesundhedsvidenskab og Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research på Københavns Universitet og en af forskerne bag studiet.

Vælg denne kostplan

Forskerne har brugt data fra mere end 105.000 amerikanske mænd og kvinder, der er blevet fulgt gennem mere end 30 år.

Læs også: Forskere: Disse kosttilskud kan være nødvendige for ældre

I den periode har de løbende svaret på spørgeskemaer om, hvad de spiser, og det har været forskernes udgangspunkt for at undersøge sammenhængen mellem otte forskellige kostplaner og et godt helbred som 70-årig. 

Særligt en kostplan, Alternative Healthy Eating Index (AHEI), der er udviklet på Harvard University for at forebygge kroniske sygdomme, viste en sammenhæng med sund aldring.

Det er en kost, der primært består af frugt, grønt, fuldkorn, nødder, bælgfrugter og sundt fedt uden rødt eller forarbejdet kød, sukkerholdige drikkevarer, tilsat salt og raffineret korn.

Alle otte kostplaner, som forskerne undersøgte, viste sammenhæng med sund aldring.

Læs også: Disse fødevarer kan støtte dit syn i hverdagen

“Vores studie viser, det ikke er “one size fits all”, når det kommer til kost og sundhed, og vi ved nu, at der er flere måder at spise sundt på midt i livet for en sund alderdom”, siger Marta Guasch-Ferré.

Artiklen er baseret på informationer fra Via Ritzau.

Læs også: Kartofler, ris eller pasta? Her er det sundeste valg

Andre Artikler

Eksperter advarer: Disse fødevarer og drikkevarer kan gøre tænderne gule

Selvom du børster tænder to gange om dagen, kan flere almindelige fødevarer og drikkevarer påvirke tændernes farve. Tandeksperter...

Ny forskning: Måltider på forkerte tidspunkter kan påvirke fordøjelsen

Ny forskning viser, at tidspunktet for, hvornår vi spiser, kan påvirke tarmens celler.

Er du ældst, mellemst eller yngst? Forskere afslører forskellen på søskendes intelligens

Store undersøgelser tyder på, at din placering i søskendeflokken kan påvirke både intelligens, personlighed og den rolle, du får i familien.

Ny forskning: Fem minutters bøn kan mindske smerter og angst

Et nyt studie har undersøgt, om en enkel aktivitet efter et lægebesøg kan gøre en forskel for patienter med smerter og angst.

Eksperter advarer: Disse fødevarer og drikkevarer kan gøre tænderne gule

Selvom du børster tænder to gange om dagen, kan flere almindelige fødevarer og drikkevarer påvirke tændernes farve. Tandeksperter...

Ny forskning: Måltider på forkerte tidspunkter kan påvirke fordøjelsen

Ny forskning viser, at tidspunktet for, hvornår vi spiser, kan påvirke tarmens celler.

Er du ældst, mellemst eller yngst? Forskere afslører forskellen på søskendes intelligens

Store undersøgelser tyder på, at din placering i søskendeflokken kan påvirke både intelligens, personlighed og den rolle, du får i familien.