Eksperter slår alarm: 27.000 danskere frataget moderne diabetesmedicin

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Mange oplever, at behandlingen af deres diabetes er blevet dårligere og giver dem flere bivirkninger. 

Dyb bekymring over fremtiden og en ny virkelighed med stigende langtidsblodsukker, behov for mere insulin og forværring af følgesygdomme som øjen- og nyresygdomme. 

Sådan er tilværelsen lige nu for mange mennesker med type 2-diabetes, som inden for det seneste år på grund af nye tilskudsregler er blevet flyttet fra den såkaldte GLP-1-RA-medicin, som fx Ozempic, over på en anden diabetesmedicin. 

Det skriver Diabetesforeningen i en pressemeddelelse.

Skaf ny data

Derfor opfordrer Diabetesforeningen og Praktiserende Lægers Organisation (PLO) i et brev til Danske Regioner, Medicintilskudsnævnet, Lægemiddelstyrelsen og Medicinrådet, til at sundhedsmyndighederne hurtigst muligt skaffer data på, hvordan det er gået med behandlingen af de patienter, der er skiftet fra GLP-1-RA til andre lægemidler og helst ændrer vejledningen til lægerne. 

Læs også: Hver tredje ældre falder mindst en gang om året: De skræddersyede programmer hjælper muligvis ikke

“Vi er i Diabetesforeningen oprigtig bekymrede over, hvordan effekten af de nye medicinregler har været for tusindvis af mennesker med diabetes. Man har fra myndighedernes side truffet en beslutning, som har store konsekvenser for rigtig mange menneskers helbred. Så mener vi også, at myndighederne som minimum bør undersøge de konsekvenser”, siger Claus Richter, adm. direktør i Diabetesforeningen, i pressemeddelelsen

Forældet behandling

Lægemiddelstyrelsen ændrede sidste år vejledningen til de praktiserende læger, når det gælder udskrivelse af GLP-1-RA med virkning fra 25. november 2024. 

Det betød, at op mod 27.000 mennesker med type 2-diabetes mistede deres tilskud og skal prøve behandling med andre lægemiddeltyper, før de må få GLP-1-RA, hvis altså de vil have tilskud til medicinen. 

Nu har den ændrede virkelighed så ramt, og siden maj måned sidste år, hvor snakken om at ændre tilskud begyndte, har Diabetesforeningens rådgivning haft over 300 henvendelser.

Læs også: Næsten hvert sjette barn på slankmedicin fik vitaminmangel inden for det første år

Det er næsten 1 ud af 10 af alle henvendelser i perioden.

Diabetesforeningen er særligt bekymret over, at en række mennesker, der har mistet tilskuddet, er skiftet til gamle præparater som SU-præparater og DPP 4-hæmmere. 

“Vi hører desværre om alt for mange tilfælde, hvor mennesker med diabetes er blevet rykket tilbage på medicin, der er næsten 20 år gammel og med ringere effekt, og det er særligt et problem. Derfor kæmper Diabetesforeningen for, at det skal laves om, så vi ikke har forældet behandling i Danmark”, siger Claus Richter. 

Artiklen er baseret på informationer fra Via Ritzau.

Læs også: 8 konserveringsmidler i hverdagsmaden kobles til højere blodtryk

Læs også: Derfor bør du ikke tage ibuprofen på tom mave

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Hver tredje ældre falder mindst en gang om året: De skræddersyede programmer hjælper muligvis ikke

En ny stor gennemgang finder ingen tydelig gevinst ved de personligt tilrettelagte faldprogrammer.

Næsten hvert sjette barn på slankmedicin fik vitaminmangel inden for det første år

Et nyt amerikansk studie fandt en ernæringsmangel hos 16,8 procent af børn på GLP-1-medicin.

8 konserveringsmidler i hverdagsmaden kobles til højere blodtryk

Se otte stoffer findes i alt fra bagværk til pålæg og sodavand.

Derfor bør du ikke tage ibuprofen på tom mave

Ibuprofen er et almindeligt middel mod smerter, men det har betydning, hvordan du tager medicinen.

Hver tredje ældre falder mindst en gang om året: De skræddersyede programmer hjælper muligvis ikke

En ny stor gennemgang finder ingen tydelig gevinst ved de personligt tilrettelagte faldprogrammer.

Næsten hvert sjette barn på slankmedicin fik vitaminmangel inden for det første år

Et nyt amerikansk studie fandt en ernæringsmangel hos 16,8 procent af børn på GLP-1-medicin.

8 konserveringsmidler i hverdagsmaden kobles til højere blodtryk

Se otte stoffer findes i alt fra bagværk til pålæg og sodavand.