Det er en del af vores hverdag. Og det føles helt ufarligt – for plastik er jo bare… plastik. Men hvad hvis det ikke var så harmløst, som vi tror? Hvad hvis det, vi omgiver os med hver eneste dag, langsomt påvirker vores helbred
En ny global undersøgelse, udarbejdet af forskere fra NYU Langone Health og offentliggjort i Lancet eBiomedicine, sætter nu fokus på et alvorligt – og overset – sundhedsproblem.
De har set nærmere på et stof, de færreste kender navnet på, men som findes overalt: DEHP, en type phthalat, der gør plastik blødt og bøjeligt.
Det bruges i alt fra fødevareemballage og medicinsk udstyr til regnjakker og plastiklegetøj.
Læs også: Disse sunde vaner kan gøre hjernen op til otte år yngre
Et stof med stor rækkevidde – og store konsekvenser
Det særligt opsigtsvækkende ved DEHP er ikke kun, hvor udbredt det er, men hvad det potentielt gør ved kroppen.
Tidligere forskning har kædet stoffet sammen med en lang række sundhedsproblemer som hormonforstyrrelser, fertilitetsproblemer og stofskiftesygdomme.
Den nye undersøgelse tilføjer nu endnu et mørkt kapitel: Et muligt link til hundretusindvis af dødsfald forårsaget af hjertesygdomme.
Forskerne har analyseret data fra over 200 lande og brugt både urinprøver og sundhedsstatistikker til at kortlægge befolkningens udsættelse for DEHP.
Læs også: Disse sundhedstrends forventes at vinde frem i 2026, vurderer eksperter
Resultatet er nedslående. Deres estimater viser, at op mod 356.000 mennesker i 2018 alene kan være døde som følge af hjertesygdomme relateret til eksponering for dette plastkemikalie.
Verden er ikke ramt lige hårdt
Selvom DEHP bruges globalt, er dødstallene langt fra jævnt fordelt. Regioner som Mellemøsten, Sydasien og Østasien står for hele 75 % af de estimerede dødsfald. Særligt lande som Indien, Kina og Indonesien topper statistikken.
En af årsagerne kan være, at disse regioner er midt i en industri- og plastboom, men uden de samme reguleringer og sikkerhedsstandarder som i Vesten.
Det giver et klart billede af, hvilke områder der i dag betaler den højeste sundhedspris for vores globale afhængighed af plastik.
Læs også: Derfor falder humøret om vinteren – og hvordan du kan modvirke det
Plastikvaner, der kan koste dyrt
Ifølge forskerne handler det ikke kun om selve eksponeringen, men også om kroppens reaktion på stoffet. DEHP mistænkes for at skabe betændelsestilstande i blodårerne omkring hjertet.
Over tid kan det øge risikoen for blodpropper, hjerteanfald og andre hjerterelaterede dødsfald – særligt blandt personer i alderen 55–64 år.
Man ved endnu ikke præcist, hvor meget DEHP skal til, før det bliver farligt – og forskerne understreger, at der kan være mange andre faktorer på spil.
Men de globale mønstre er så tydelige, at det har fået dem til at kalde på hurtigere og skarpere internationale reguleringer.
Læs også: Sådan opstår madforgiftning – og sådan undgår du den
Hvad kan man selv gøre?
Det er næsten umuligt at undgå plastik fuldstændigt, men der er små valg i hverdagen, der kan gøre en forskel:
- Brug glas- eller stålopbevaring til mad i stedet for plastik
- Undgå at opvarme mad i plastbeholdere
- Vælg produkter mærket “phthalatfri” – især til børn
- Skær ned på emballeret og forarbejdet mad
Forskningsteamet, ledet af Sara Hyman og Leonardo Trasande fra NYU Grossman School of Medicine, arbejder nu videre med at undersøge, hvordan en reduceret eksponering for phthalater over tid kan påvirke dødelighed – og om andre sundhedsproblemer også kan spores tilbage til disse stoffer.
Artiklen er baseret på informationer fra ScienceDaily
Læs også: Hvorfor 24 timers vågenhed svarer til alkoholpåvirkning