Mikrobølgeovne har været en fast del af køkkenet siden 1960’erne, men mange spørger stadig, om de ødelægger maden mere end andre tilberedningsmetoder.
Forskningen viser dog, at mikrobølgeopvarmning ikke nødvendigvis gør maden mindre næringsrig.
Mikrobølgens oprindelse
Teknologien bag mikrobølger blev oprindeligt brugt til radar, men allerede i 1947 blev den tilpasset til at opvarme mad.
I løbet af 1960’erne blev apparaterne små og billige nok til at indtage hjemmekøkkener verden over.
Læs også: Sådan kan daglig kefir påvirke din tarmflora, dit kolesterol og din søvn
De første videnskabelige spørgsmål
Da mikrobølgeovnen blev udbredt, begyndte forskere i 1970’erne at undersøge, hvordan denne form for elektromagnetisk stråling påvirkede fødevarer og deres næringsindhold.
Forskningens konklusion
En gennemgang fra 2009 publiceret i Food Science and Nutrition viste, at der ikke findes nogen væsentlige ernæringsmæssige forskelle mellem mad tilberedt i mikrobølgeovn og ved traditionelle metoder.
Mikrobølger ændrer altså maden, men ikke mere end almindelig kogning eller stegning.
Hvad madlavning gør ved maden
Opvarmning ændrer strukturen af proteiner, så de bliver lettere at fordøje, men kan samtidig ødelægge varmefølsomme vitaminer som C-vitamin og nogle B-vitaminer.
Læs også: 8.716 kræftoverlevere fulgt i 12 år: Disse kostmønstre gav op til tre ekstra leveår
Broccoli under mikroskopet
Kinesiske forskere foretag en undersøgelse i 2009 publiceret i Journal of Zhejiang University fem tilberedningsmetoder for broccoli.
Mikrobølgning reducerede C-vitaminindholdet med 16 procent, mens kogning fjernede over 30 procent. Dampning bevarede flest næringsstoffer.
Sådan virker mikrobølger
Mikrobølger opvarmer mad ved at få polære molekyler som vand, sukker og fedt til at rotere hurtigt.
Denne bevægelse skaber friktion, som omdannes til varme og spreder sig i maden.
Læs også: Ældre spiste valnødder hver dag i to år: Her er resultatet
Ujævn opvarmning
Da mikrobølger ikke trænger helt igennem faste fødevarer, bliver varmen ofte ujævnt fordelt. Derfor skal maden omrøres for at sikre jævn temperatur.
Kortere tid og mindre vand
Forskere anbefaler kortere tilberedningstid og mindre vand, når du bruger mikrobølgeovn.
Jo mere vand og varme, jo flere næringsstoffer forsvinder i kogevandet, og det gælder også ved almindelig madlavning.
Pas på plast
“Microwave-safe” betyder kun, at plastbeholderen ikke smelter, men ikke at den er sundhedsmæssigt ufarlig.
Læs også: Forskere afslører: Denne del af frugten bør du ikke smide ud
En undersøgelse fra 2023 foretaget af University of Nebraska-Lincoln viste, at nogle plastbeholdere frigiver milliarder af mikro- og nanoplastpartikler ved opvarmning. Brug hellere glas eller keramik.
Risikoen for acrylamid
Der forskes stadig i, om mikrobølger øger dannelsen af acrylamid, som er et stof, der kan dannes i stivelsesholdige fødevarer som kartofler og mistænkes for at være kræftfremkaldende.
Ifølge BBC kan man reducere risikoen ved at koge eller udbløde kartofler, inden de mikrobølges.
Mikrobølgen som køkkenredskab
Om mikrobølgeovnen er sund eller ej afhænger af maden, tilberedningstiden og typen af næringsstoffer.
Læs også: Glem alt om kylling: Disse kornsorter er rige på protein
Den kan være praktisk og effektiv, men bør ikke være den eneste metode, man anvender i køkkenet.
Kilde: Popular Science, Food Science and Nutrition, Journal of Zhejiang University, University of Nebraska-Lincoln og BBC.
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.