Du har sikkert hørt rådet før. Spis mere grønt, mindre af det færdigpakkede, og hold igen med det røde kød.
Når man har haft kræft, kan det føles som bagatelråd ved siden af alt det, der lige har stået på.
Et nyt studie fra oktober 2026 i tidsskriftet JACC: Advances tyder på, at det alligevel er langt fra en bagatel.
Forskere fulgte 8.716 personer, der havde haft kræft, i godt 12 år.
Læs også: Ældre spiste valnødder hver dag i to år: Her er resultatet
De med den sundeste kost havde markant lavere risiko for at udvikle hjertesygdom end dem med den dårligste kost.
Det er en vigtig pointe i Danmark. Ifølge Kræftens Bekæmpelse levede over 416.000 danskere med eller efter kræft ved udgangen af 2023, og tallet vokser år for år.
Op til cirka en tredjedel lavere risiko
Deltagerne i studiet var i gennemsnit 59,5 år gamle, og 62 procent var kvinder. Ingen af dem havde hjertesygdom eller slagtilfælde, da de blev inkluderet.
Forskerne vurderede, hvor godt den enkelte fulgte seks forskellige sunde kostmønstre.
Læs også: Forskere afslører: Denne del af frugten bør du ikke smide ud
Det var blandt andre middelhavskost, DASH-kosten mod forhøjet blodtryk, den såkaldte MIND-kost udviklet for at beskytte hjernen, og en sund planterig kost.
De, der lå i den sundeste femtedel, havde markant lavere risiko for hjertesygdom end dem i den mindst sunde femtedel.
Middelhavskost var forbundet med omkring 28 procent lavere risiko, MIND-kosten med omkring 26 procent, og DASH-kosten med omkring 35 procent.
En anden sund kostscore gav den største forskel med omkring 37 procent lavere risiko.
Læs også: Glem alt om kylling: Disse kornsorter er rige på protein
En sund lavkulhydrat-kost skilte sig ud ved ikke at vise nogen klar sammenhæng med hjertesygdom.
Flere år med bedre helbred
Forskerne regnede også på, hvad kosten kunne betyde for levetiden.
En 45-årig med den sundeste kost kunne forvente mellem 1,7 og 3,3 ekstra leveår sammenlignet med en jævnaldrende med den dårligste kost.
MIND-kosten gav den største gevinst med 3,3 år.
Læs også: Over 60? Dette protein kan styrke dine muskler
Fundene er observationelle. Studiet kan ikke bevise, at kosten alene er årsagen, og deltagerne i UK Biobank er generelt lidt sundere end gennemsnitsbefolkningen.
Men billedet var det samme på tværs af flere forskellige kostmønstre, og det styrker signalet.
En vigtig detalje er, at der ikke var ét bestemt rigtigt mønster. Fordelen gik igen på tværs af kostformerne, som alle deler de samme grundprincipper.
Masser af grøntsager, bælgfrugter, fuldkorn, fisk og planteolier. Lidt mindre rødt kød, mindre af det ultraforarbejdede og mindre tilsat sukker.
Læs også: 23-årige kvinde besvimede på arbejde: Blodprøven afslørede en skjult mangel
Hvad man selv kan begynde med
Det er langt hen ad vejen det samme, som Hjerteforeningen anbefaler i forvejen.
Middelhavskost ligger tæt op ad foreningens hjertesunde kost, blot i en nordisk udgave med rugbrød og havregryn i stedet for pastaen.
Har du haft kræft, kan det give god mening at tage en snak med egen læge eller en diætist.
Senfølger som træthed, smagsændringer og nedsat appetit kan gøre store kostomlægninger svære.
Hjælp findes blandt andet i de regionale senfølgeklinikker, som kræftoverlevere i Danmark nu kan opsøge i alle regioner.
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.