Du står ved køkkenbordet og skræller en gulerod. Skrællen ryger i spanden, og broccolistokken følger efter.
De færreste tænker over, at det måske er dér, kroppens fiberregnskab lå.
Et nyt studie fra King’s College London har målt fiberindholdet i tolv almindelige frugter og grøntsager.
I ti af dem lå mest fiber i de dele, de fleste kasserer. Resultaterne er fagfællebedømte og udgivet i International Journal of Food Sciences and Nutrition.
Læs også: Glem alt om kylling: Disse kornsorter er rige på protein
Så meget fiber ligger gemt i skrællerne
Mest ekstrem var ananas. Skræl og kerne indeholdt 453,7 procent mere fiber end selve frugtkødet. Det er godt fem gange så meget.
Skræl og kerner fra butternutsquash leverede 9,25 gram fiber per 100 gram.
Det svarer næsten til en lille skål klidflager, oplyser forskerne. Vandmelonens skorpe gav 2,10 gram per 100 gram, cirka som en skive fuldkornsbrød.
Overordnet udgjorde de kasserede dele mellem 25 og 48 procent af produktets samlede vægt. Op mod halvdelen af det, du betaler for i butikken, ender altså ofte i skraldespanden.
Læs også: Over 60? Dette protein kan styrke dine muskler
Broccoli var den eneste klare undtagelse i de tolv typer. Stokken indeholdt 28,4 procent mindre fiber end buketterne.
Dér spiser danskerne altså i forvejen den fiberrigeste del.
Danskerne mangler fiber i hverdagen
Fiberregnskabet er lige så skævt i Danmark. Kun 10 til 15 procent af voksne og unge når anbefalingen på 30 gram om dagen.
Gennemsnittet ligger omkring 20 gram per dag, skriver Videnskab.dk på baggrund af DTU Fødevareinstituttets kostundersøgelse.
Læs også: 23-årige kvinde besvimede på arbejde: Blodprøven afslørede en skjult mangel
Fiber er vigtigt, fordi det kan sænke risikoen for hjerte-kar-sygdom og tarmkræft og hjælpe fordøjelsen.
For de fleste danskere er der altså 10 til 15 gram at hente hver dag, før man rammer anbefalingen.
Pointen i det nye studie er ikke, at du skal gnave skræller rå.
Forskerne har kørt retter med skræller, kerner og stokke i kantinerne på universitetet, og deltagerne tog bedst imod dem, når de hørte om fibergevinsten, ikke klimagevinsten.
Læs også: Ny forskning: Broccolispirer kan hjælpe personer med type 2-diabetes
Forskerne bag studiet siger, at man kan øge indtaget af kostfibre på en enkel og bæredygtig måde ved at bruge de ofte oversete dele af frugt og grønt.
Sådan kan du bruge resterne i køkkenet
De fleste rester kan bruges, hvis skrællen er grundigt vasket.
Du kan rive squashskræl med i en gryderet, bage ananaskernen i sirup, stuvne vandmelonens hvide skorpe eller spise kiwien med skræl på.
Og broccolistokken? Den må du gerne have skåret af, hvis du foretrækker buketterne. Forskernes tal peger på, at det er den ene type, hvor det kasserede ikke slår det spiste.
Læs også: Græskar er mere end Halloween-pynt: Her er de dokumenterede sundhedsfordele
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.