Du kender sikkert rutinen. Manchetten på overarmen, pumpen der strammer, og lettelsen når tallene lander pænt. For de fleste af os er det den eneste måde, vi forholder os til blodtrykket på.
Men et nyt studie fra University of Virginia peger på, at et normalt gennemsnitstal kan skjule noget, en enkelt måling ikke fanger.
Studiet er offentliggjort i februar 2026 i tidsskriftet Circulation Research og er lavet på rotter. Det er altså et mekanistisk fund og ikke en klinisk anbefaling.
Hjerneceller der holder blodtrykket stabilt
Forskerne har identificeret en lille gruppe nerveceller i hjernestammen, der virker som en stødpude mod pludselige udsving. Cellerne træder til, når kroppen skifter tilstand.
Læs også: Mange danskere tager blodtryksmedicin: Derfor bør du undgå at springe doser over
Det sker fx når vi vågner, rejser os, bevæger os eller sover. Alt sammen situationer, hvor blodtrykket ellers ville hoppe markant.
Da forskerne målrettet fjernede nogle få hundrede af disse celler hos rotterne, skete der noget bemærkelsesværdigt. Det gennemsnitlige blodtryk forblev helt normalt.
Men trykket svingede voldsomt op og ned, især når dyrene vågnede eller bevægede sig.
“Det, vi fandt, er, at et tab af bare nogle få hundrede nerveceller giver ustabilt blodtryk, selv om det gennemsnitlige tryk var normalt.” Det siger studiets seniorforfatter Stephen Abbott, lektor i farmakologi ved University of Virginia, til News-Medical.
Læs også: Mange danskere har fedtlever uden at vide det: Her er, hvad du selv kan gøre
Hvorfor svingninger i sig selv kan være farlige
At store udsving betyder noget, er ikke en helt ny tanke. En stor gennemgang af forskningen offentliggjort i The BMJ i 2016 fandt, at langvarige udsving i blodtrykket er forbundet med en højere risiko for hjertekarsygdom og død.
Og det gjaldt, selv når forskerne tog højde for det gennemsnitlige tryk. Konkret så de omkring 15 procent højere risiko for slagtilfælde hos dem, hvor blodtrykket svingede mest.
Det nye rotte-studie forsøger at forklare, hvorfor det kan være sådan. Hvis bestemte hjerneceller skal holde trykket roligt mellem søvn og bevægelse, kan tab af dem være en biologisk mekanisme bag de farlige udsving.
Særligt relevant ved sjælden Parkinson-lignende sygdom
Forskerne peger selv på, at de samme hjerneceller kan være skadede hos mennesker med multipel systematrofi. Det er en sjælden og alvorlig neurologisk sygdom i familie med Parkinson.
Læs også: Svimmelhed kan være et advarselstegn: Her er symptomerne, du skal kende
Patienter med lidelsen har ofte store blodtryksproblemer, blandt andet voldsomme udsving når de rejser sig. Studiet er ikke et argument for, at raske mennesker skal begynde at bekymre sig over hvert dagligt tal.
Men det understøtter en voksende forståelse af, at hvordan blodtrykket opfører sig over tid, kan være lige så vigtigt som, hvor det ligger i gennemsnit.
Hvad det betyder for danske blodtryksmålere
Omkring 1,5 millioner danskere mellem 30 og 79 år har forhøjet blodtryk, oplyser Hjerteforeningen. Cirka 44 procent af dem ved det ikke selv.
Hjemmemålinger giver et mere realistisk billede end et enkelt besøg hos lægen, fordi blodtrykket kan reagere på nerver og stress i konsultationen. Måler du gentagne gange over flere dage, får du og din læge et bedre grundlag at bedømme ud fra.
Oplever du selv store udsving fra måling til måling, eller svimmelhed når du rejser dig, kan det være værd at tage op med egen læge.
Læs også: Tusindvis smittet med mæslinger: Nu kommer advarslen til Europa
Denne artikel er skrevet og udgivet af Mie D.H, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.