Mange danskere lever med ADHD. Nogle har haft diagnosen siden barndommen, andre har fået den som voksne.
For dem fylder spørgsmål om hverdag og trivsel ofte mest, men diagnosen kan også sige noget om helbredet på lang sigt.
Et nyt oversigtsstudie offentliggjort den 19. oktober 2026 i tidsskriftet JAMA Network Open har samlet 19 observationsstudier med data fra knap 16 millioner mennesker på tre kontinenter.
Konklusionen er, at personer med ADHD har omkring 70 procent højere risiko for at dø af en hvilken som helst årsag end personer uden diagnosen.
Læs også: Tusindvis smittet med mæslinger: Nu kommer advarslen til Europa
Risikoen er bred. For selvmord er den omkring 90 procent højere, og for dødsfald efter ulykker eller skader er den 55 procent højere.
For dødsfald af naturlige årsager er den 27 procent højere end hos personer uden ADHD.
Men studiet finder også noget andet. Blandt dem, der tager ADHD-medicin, var den samlede dødelighed cirka 25 procent lavere.
Forskerne understreger dog, at det fund kun hviler på 3 af de 19 studier og derfor skal ses som en tidlig antydning, ikke en afgjort sag.
Læs også: Ny rapport: Fire resistente mikrober udgør akutte sundhedstrusler
Studiets omfang og de vigtigste forbehold
Oversigtsstudiet er lavet af forskere fra universitetet i Liverpool og University College London og dækker data fra Storbritannien, Taiwan, Finland, Sverige, Danmark, Canada og USA.
Førsteforfatter Lucy Corrigan understreger i en pressemeddelelse, at medicin kun er én del af billedet. Hun peger på, at mange mennesker med ADHD også har brug for et samlet og langvarigt forløb med støtte og behandling.
Forskerne advarer samtidig mod at læse en direkte årsagssammenhæng ind i tallene.
Et observationsstudie kan vise, at to ting følges ad, men ikke bevise, at det ene skaber det andet.
Læs også: Bor du tæt på et renseanlæg? Her kan risikoen for hjernesygdom være højere
Forskningsgruppen beskriver også betydelige forskelle mellem de inkluderede studier.
Seniorforfatter Joshua Stott fremhæver, at ADHD ikke i sig selv er en livsbegrænsende tilstand, så længe diagnosen stilles, og den rette støtte og behandling er til stede.
Flere danske voksne får diagnosen
Fundene lander i en tid, hvor ADHD-diagnoser stiger markant i Danmark.
En analyse fra Københavns Universitet offentliggjort i juli 2026 viser, at andelen af danskere med en ADHD-diagnose er steget fra cirka 0,1 procent i 2000 til over 3 procent i 2022.
Læs også: Nyt studie: Dit blodtryk kan udgøre en hjertekarsrisiko, selv når tallene ser normale ud
Særligt voksne har bidraget til stigningen. For nogle kan det være voldsomt at læse så høje risikotal lige efter en sen diagnose.
Men pointen fra forskerne er, at risikobilledet ikke er en dom. Diagnose og behandling er netop de faktorer, der kan rykke tallene.
Mange voksne lever stadig med udiagnosticeret ADHD, fordi symptomerne kan forveksles med stress og træthed.
Mistænker du selv eller en pårørende ADHD, er egen læge det første skridt mod en udredning.
Læs også: Risikoen for Parkinson-symptomer kan være markant højere, hvis du er voksen med autisme
Denne artikel er skrevet og udgivet af Mie D.H, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.