Du kender sikkert valnødden som en af de klassiske sundhedssnacks. En håndfuld om dagen er blevet koblet til alt fra hjerte til hjerne.
Nu melder et nyt forsøg sig med endnu en kobling, denne gang til immunforsvaret.
Dagligt indtag af 30 til 60 gram valnødder i to år var forbundet med omkring 6 procent højere niveauer af antistoffet immunoglobulin G, kaldet IgG, hos ældre voksne.
Det viser et nyligt offentliggjort randomiseret kontrolleret forsøg i tidsskriftet JACC Advances.
Læs også: Forskere afslører: Denne del af frugten bør du ikke smide ud
IgG er den mest almindelige type antistof i blodet og hjælper kroppen med at huske og bekæmpe infektioner. Men et højere niveau er ikke altid et plus.
Ifølge Cleveland Clinic kan forhøjet IgG både afspejle en aktiv infektion, en autoimmun sygdom eller leverproblemer, og det afspejler ikke nødvendigvis et stærkere immunforsvar.
Og det er præcis dét forbehold, forfatterne selv tager. De skriver, at forsøget hverken målte hjertekar-hændelser eller kunne afgøre, om forskellen i IgG var gavnlig, neutral eller skadelig. Den kliniske betydning er med andre ord uafklaret.
Sådan var forsøget skruet sammen
Forsøget hedder WAHA, der står for Walnuts and Healthy Aging. Deltagerne var 474 kognitivt raske voksne mellem 63 og 79 år fra USA og Spanien, der blev tilfældigt fordelt i to grupper.
Læs også: Glem alt om kylling: Disse kornsorter er rige på protein
Den ene gruppe spiste 30 til 60 gram valnødder hver dag i to år. Den anden gruppe spiste ingen valnødder og højst to portioner andre nødder om ugen.
Blandt de amerikanske deltagere var effekten mere udtalt. Her havde valnød-gruppen omkring 11 procent højere IgG end kontrolgruppen.
En mulig forklaring er, at amerikanerne startede med lavere antistof-niveauer end de spanske deltagere.
Det er ikke første gang, WAHA-materialet bruges til at pege på en effekt.
Læs også: Over 60? Dette protein kan styrke dine muskler
En tidligere analyse af 319 deltagere fra Journal of the Academy of Nutrition and Dietetics fandt en mere betændelsesdæmpende kost hos valnød-gruppen.
Hvorfor forskerne selv er forsigtige
Den nye analyse er en såkaldt post hoc-undersøgelse.
Det vil sige et ekstra tjek lavet efter forsøgets afslutning, på data der oprindeligt var samlet ind for at måle hjernefunktion og nethinde, ikke immunforsvar.
Forfatterne skriver, at designet, det begrænsede antal blodprøver og den smalle aldersgruppe tilsammen betyder, at fundene er udforskende og skal fortolkes med forsigtighed.
Læs også: 23-årige kvinde besvimede på arbejde: Blodprøven afslørede en skjult mangel
Sagt mere ligefrem er et højere tal på en blodprøve ikke det samme som færre forkølelser, færre infektioner eller et længere liv. Det kan dette forsøg ikke svare på.
Læs også: Ny forskning: Broccolispirer kan hjælpe personer med type 2-diabetes
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.