Det lyder uskyldigt. Et barn ser en reklame, måske mens der ventes på en YouTube-video eller et tv-program skal til at rulle over skærmen. Bare fem minutter.
Uden at tænke over det, vil barnet spise lidt mere, tage lidt ekstra og stopper ikke, som det plejer ved spisetid.
Det er ikke nødvendigvis chokoladebaren fra reklamen, men noget andet fra skuffen eller kantinen.
Og det er netop pointen i et nyt forskningsstudie, som sætter fokus på den usynlige påvirkning.
Læs også: Diætister afslører deres foretrukne proteinkilder: Disse fødevarer vælger de
Kaloriechok efter fem minutter
Forskerne bag studiet, der blev præsenteret på European Congress on Obesity i Málaga, fulgte 240 børn i alderen 7 til 15 år.
Børnene så enten reklamer for junkfood eller neutrale reklamer uden mad.
Resultatet var tydeligt: Dem, der blev eksponeret for junkfood-reklamer, indtog i gennemsnit 130 kalorier mere på en dag.
Det svarer til to skiver toastbrød – og det efter bare fem minutters reklamer.
Læs også: Avocado og mango kan gavne hjertet på bare otte uger, viser studie
Overraskende nok havde det ingen betydning, om reklamen viste specifik mad eller blot brandnavne.
Og typen af reklame – om det var på en skærm, et reklametavle eller i en podcast – ændrede heller ikke effekten.
Politikerne mangler at tage næste skridt
Storbritannien har besluttet fra oktober at indføre et reklameforbud for junkfood før kl. 21 på TV og hele døgnet online.
Dog påpeger eksperter stadig, at der er huller i lovgivningen.
Læs også: Kosttilskud er på vej til at blive forbudt i EU: Her er årsagen
Reklamer uden specifikke produkter er stadig tilladt på busstoppesteder, plakater og sociale medier.
Det er netop disse steder, der bekymrer forskerne. De advarer om, at børn – særligt dem der i forvejen kæmper med overvægt – fortsat vil være sårbare overfor den skjulte manipulation.
Artiklen er baseret på informationer fra The Guardian.
Læs også: Løbere kom gennem vinteren uden D-vitamintilskud: Ny forskning peger på forklaringen
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.