Din krop har forskellige behov for søvn, alt efter hvor i livet du befinder dig. Søvnmængden ændrer sig nemlig med alderen, og kvaliteten af søvnen spiller mindst lige så stor en rolle.
Her får du det fulde overblik over, hvor meget søvn der anbefales – og hvordan du spotter, om du får nok.
Nyfødte (0–3 måneder)
De mindste har brug for mest søvn. Op til 17 timer i døgnet er helt normalt, da hjernen og kroppen er i rivende udvikling. Søvnen er dog ofte opdelt i korte stræk.
Spædbørn (4–11 måneder)
I denne alder har barnet typisk brug for 12–16 timer dagligt, inklusive lure i dagtimerne. Nattesøvnen begynder så småt at samle sig.
Småbørn (1–2 år)
Nu sover barnet cirka 11–14 timer om dagen. Lure i løbet af dagen er stadig nødvendige, og et fast putteritual hjælper med roligere nætter.
Børnehavebørn (3–5 år)
Her er søvnbehovet 10–13 timer i døgnet. Mange børn begynder at droppe middagsluren, og rutiner bliver endnu vigtigere for god nattesøvn.
Skolebørn (6–12 år)
Børn i skolealderen har brug for 9–12 timers søvn. Søvnmangel i disse år kan påvirke indlæring, koncentration og humør.
Teenagere (13–18 år)
Unge i voksealderen har behov for 8–10 timers søvn, men mange får langt mindre. Skærmtid og sen sengetid gør det ofte svært at få nok søvn.
Læs også: 80 minutters mindre søvn kan påvirke din vægt
Voksne (18–60 år)
Mindst 7 timers søvn hver nat er anbefalet. Det kan variere individuelt, men søvnmangel over tid kan gå ud over både krop og sind.
Ældre voksne (60+ år)
I denne livsfase har man typisk brug for 7–9 timers søvn. Mange oplever hyppigere opvågninger om natten, men det ændrer ikke behovet for kvalitetssøvn.
Sådan finder du din ideelle søvnmængde
Er du frisk og fungerer godt efter 7 timer? Eller føler du dig tung og træt? Din egen døgnrytme, helbredstilstand og aktivitetsniveau afgør, om du bør justere søvnen op eller ned.
Søvnkvalitet er lige så vigtig som mængden
Du kan sove i 8 timer og stadig vågne udmattet, hvis søvnen er overfladisk eller afbrudt. Rolige omgivelser, faste rutiner og skærmfri aftener kan gøre underværker for din nattesøvn.
Læs også: Melatonin og søvn: hvad der faktisk virker - og hvem der kan have gavn af tilskud
Artiklen er baseret på informationer fra Glamour
Læs også: Ny forskning: Pengebekymringer kan sætte spor i hjernen
Denne artikel er skrevet og udgivet af Mie D.H, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.