For første gang i et kvart århundrede har Australien godkendt en ny behandling mod Alzheimer.
Det lyder som en milepæl i kampen mod demens – og det er det måske også.
Midlet, donanemab, der sælges under navnet Kisunla, er udviklet af Eli Lilly. Det gives som en infusion hver fjerde uge i op til 18 måneder.
Behandlingen retter sig mod amyloid-proteiner i hjernen, som menes at være en central årsag til sygdommen.
Læs også: Sådan udnytter du din morgenkaffe bedst muligt
Det giver en opbremsning i sygdommens udvikling på omkring en tredjedel.
Men her slutter jubelstemningen ikke.
De færreste vil kunne få behandlingen
Eksperterne advarer: Mindre end 20 procent af de over 400.000 australiere med demens vil kvalificere sig til Kisunla.
Årsagen er kompleks. Patienterne skal være i sygdommens helt tidlige fase, have et specifikt genetisk mønster og må ikke bære den dobbelte udgave af et specifik gen.
Læs også: Disse 6 tegn i dine fødder kan afsløre uopdaget diabetes og nerveskade
Genet øger risikoen for tidlig Alzheimer – men gør samtidig behandling for risikabel, da det øger chancerne for hjerneblødninger og hævelser markant.
Før behandlingen kræves både genetisk test og avancerede hjernescanninger. Og behandlingen skal overvåges løbende med MR-scanninger, hvilket gør processen både omfattende og dyr.
Den høje pris og de tunge overvejelser
Kisunla er ikke dækket af Australiens tilskudssystem PBS. Prisen ligger på omkring 80.000 australske dollars – det svarer til godt 360.000 danske kroner.
Det dækker ikke kun medicinen, men også test, scanninger og speciallægebehandling.
Læs også: Hvad der faktisk sker i din krop, når du stopper med at drikke alkohol
Alligevel mener eksperter, at det kan være det hele værd. Det kan give patienter op mod to ekstra år med mildere symptomer.
Men det kræver hårde valg og store investeringer – både økonomisk og mentalt.
Artiklen er baseret på informationer fra The Guardian.
Læs også: Tager du paracetamol fast mod smerter? Her er grænsen der beskytter din lever
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.