Mange kvinder tror, det er en naturlig del af livet at lække lidt, når de nyser eller træner. Men ufrivillig vandladning er ikke noget, man skal finde sig i – for der findes masser af løsninger.
Ufrivillig vandladning er ikke sjældent
Faktisk oplever op mod 60 % af voksne kvinder problemer med inkontinens – men mange tier stille og forsøger selv at håndtere det med bind og undgåelser.
Urge-inkontinens: Når blæren bestemmer
Følelsen af pludseligt at skulle tisse NU – og ikke kunne holde sig – er typisk for urge-inkontinens. Det skyldes ofte en forstyrrelse i nervesignalerne mellem blæren og hjernen.
Stress-inkontinens: Når pres får det til at dryppe
Griner du, nyser du eller hopper du – og oplever små lækager? Så har du måske stress-inkontinens, hvor musklerne omkring urinrøret er blevet for svage.
Læs også: Hjertelæge advarer: Mange mænd overser disse faresignaler
Blandings-inkontinens: Når to problemer mødes
Mange kvinder har både stress- og urge-inkontinens. Det kaldes blandings-inkontinens og kræver en kombination af behandlinger – men hjælpen findes.
Små ændringer kan gøre en stor forskel
Reducer kaffe, sodavand og alkohol. Justér dine toiletvaner. Små livsstilsændringer kan i sig selv mindske symptomerne markant.
Træn din bækkenbund
Kegels – ja, dem du måske har hørt om – kan styrke musklerne omkring blæren. Men teknikken er vigtig! En fysioterapeut kan hjælpe, hvis du er i tvivl om, du gør det rigtigt.
Medicin der hjælper blæren
Nogle typer medicin kan dæmpe blæremusklernes overaktivitet. Tal med din læge, hvis du har svært ved at kontrollere tissetrangen.
Læs også: Hvor hurtigt bør du gå? Normtal for din gangfart fordelt på alder
Botox – ikke kun til rynker
En lille dosis botox i blæren kan afspænde overaktive muskler. Behandlingen virker i op til 9 måneder og kan være en gamechanger for mange.
Hjælpemidler uden kirurgi
Silikoneindsatser eller injektioner i urinrøret kan give støtte og reducere lækager – især ved stress-inkontinens.
Artiklen er baseret på informationer fra Newswise
Læs også: Prøv sæt dig-rejs dig-testen: din score kan afsløre din risiko for tidlig død