De fleste kender synet. En overmoden banan med brune pletter. En glemt agurk nederst i grøntsagsskuffen.
Og en avocado, der blev spist med øjnene – men aldrig nåede gaflen. Alt for ofte ender helt spiselig mad i skraldespanden.
Ifølge Fødevarestyrelsen ryger hele 235.000 ton mad hvert år ud fra danske husholdninger.
En fjerdedel af dette spild består af frugt og grønt. Det er ikke kun en klimabelastning – det er også penge direkte ud ad vinduet.
Læs også: Derfor er cashewnødder en ideel snack for din sundhed
Men nu er der kommet en løsning, der kan gøre en reel forskel i hverdagen.
En lille bold med stort potentiale
Coop har netop lanceret et produkt, der kan forsinke forrådnelsen af frugt og grønt i hjemmet. Det lyder simpelt – og det er det også.
En lille plastbold med navnet Wrappy, der blot skal placeres i frugtskålen eller grøntskuffen.
Inde i bolden gemmer sig en pose, som absorberer ethylengas. Det er netop denne gas, der fremskynder modning og får frugt og grønt til at rådne hurtigere.
Læs også: Sådan vælger du de mindst skadelige ultraforarbejdede fødevarer
Ved at fjerne den fra luften sænkes modningsprocessen – og dermed forlænges holdbarheden.
Metoden har længe været brugt i industrien, men med Wrappy får forbrugerne nu adgang til teknologien i en hverdagstilgængelig form.
Kan en bold virkelig redde dine grøntsager?
Svaret er ifølge Coop et rungende ja. De peger på, at mange kunder efterspørger løsninger, der kan begrænse madspild i hjemmet.
Og der er ikke blot tale om en klimafordel – der er også kontante gevinster at hente.
Læs også: Det danske drikkevand kan øge risikoen for tarmkræft
Jo mindre mad der går til spilde, jo færre penge spilder vi.
Med andre ord kan en lille investering i Wrappy betale sig selv hjem hurtigt, især i familier hvor frugt og grønt ofte bliver for gammelt før det bliver spist.
Forbrugermagasinet Samvirke har lavet en video, hvor to frugtskåle – én med og én uden Wrappy – sammenlignes. Resultaterne er opsigtsvækkende.
Artiklen er baseret på informationer fra Via Ritzau.
Læs også: Over 1.000 kemikalier testet – disse kan muligvis påvirke tarmfloraen