Et årligt helbredstjek er mere end bare en rutine – det er en mulighed for at tage kontrol over dit helbred, forebygge sygdomme og få svar på spørgsmål, du måske har gået med længe.
Her får du de vigtigste pointer, som klæder dig godt på inden næste lægebesøg.
Hvad er et årligt helbredstjek?
Et årligt helbredstjek er et besøg hos en læge eller sundhedsfaglig person, hvis du går med nogle bekymringer om dit helbred.
Det kan være grundigt eller hurtigt, men det vigtigste er, at din læge lytter til dine bekymringer og hjælper dig med at forebygge potentielle helbredsproblemer.
Læs også: Disse kosttilskud bør ikke tages om morgenen, ifølge diætister
Hvor kan man få lavet et årligt helbredstjek?
I Danmark kan du få foretaget et helbredstjek hos din egen praktiserende læge, som er den primære sundhedsperson i det offentlige sundhedssystem.
Mange private sundhedsklinikker og forsikringsselskaber tilbyder også helbredstjek – ofte som en del af sundhedsforsikringer via arbejdspladsen.
Derudover findes der sundhedshuse og privathospitaler, hvor du mod betaling kan få mere omfattende helbredstjek.
Hvad indeholder tjekket?
Tjekket omfatter samtale om livsstil, blodtryk, hjerterytme, vejrtrækning, temperatur og en vurdering af dit generelle udseende og mentale tilstand.
Læs også: Så længe smitter forskellige sygdomme
Det hele danner grundlag for lægens vurdering af din sundhed.
Detaljeret fysisk undersøgelse
Din læge vil tjekke hjerte, lunger, mave, hud, nerver, led og sanser.
En grundig gennemgang kan afsløre skjulte problemer og give et billede af, hvordan kroppen fungerer samlet.
Ekstra for mænd
Mænd kan forvente testikelundersøgelse, kontrol for brok, penisundersøgelse for tegn på kønssygdomme og eventuel prostataundersøgelse via endetarmen.
Læs også: Læge anbefaler fast tidspunkt for sidste kop kaffe
Ekstra for kvinder
Kvinder vil ofte få lavet brystundersøgelse, kontrol af lymfeknuder og en gynækologisk undersøgelse.
Der kan også inkluderes celleprøve og test for HPV og kønssygdomme.
Hvad med børn?
Børns årlige tjek indeholder vækstmålinger, vaccinationer, blodtryk, syn og hørelse, samt spørgsmål om trivsel, adfærd og udvikling.
Lægen vurderer også deres fysiske og mentale sundhed.
Læs også: Novo Nordisk har testet en mere effektiv behandling af vægttab
Skal du have taget blodprøver?
Ikke nødvendigvis. Medmindre der er symptomer, er rutinemæssige blodprøver sjældent nødvendige.
Dog kan kolesterol, blodsukker og hepatitis C screeninger være relevante afhængig af alder og risikofaktorer.
Forebyggelse er nøglen
Tjekket handler også om at fange sygdomme tidligt – som kræft i bryst eller tyktarm – og tale om kost, motion, rygning og andre vaner, der påvirker din sundhed markant.
Vær forberedt til besøget
Skriv spørgsmål ned, hav din medicinliste klar, og medbring sundhedsdata som blodtryk eller symptomer.
Læs også: Disse personlighedstræk kan påvirke din levealder
Det gør samtalen med lægen mere effektiv og hjælper dem med at vurdere din helbredssituation bedst muligt.
Efter tjekket
Du får ofte et sammendrag, enten printet eller digitalt. Det kan inkludere mål, råd, medicinændringer og en oversigt over kommende tests eller opfølgning.
Husk at få klarhed over, hvornår du skal komme igen.
Artiklen er baseret på informationer fra WebMD.com.