Et nyt studie fra King’s College London har kastet lys over en overraskende sammenhæng mellem tarm og hjerne.
I centrum står 36 ældre tvillingepar, der deltog i et kontrolleret dobbeltblindt forsøg, hvor den ene i hvert par fik et dagligt kosttilskud bestående af præbiotiske fibre, mens den anden fik placebo. Begge blandet i proteinpulver.
De to præbiotiske stoffer, der blev brugt, var inulin og FOS, som begge er plantefibre, let tilgængelige og overkommelige i pris.
Disse er kendt for at nære de “gode” bakterier i tarmen og har tidligere vist sig at påvirke helbredet positivt – men aldrig før er deres effekt blevet undersøgt i en så direkte sammenhæng med hjernens funktion.
Læs også: Ødelægger soja dine hormoner?
Små ændringer med stor betydning
Efter tre måneder viste deltagerne, der fik de præbiotiske kosttilskud, forbedringer i hukommelsestests, især i visuel hukommelse og læring.
Forskerne bemærkede desuden ændringer i tarmens mikrobiom.
Bakterien Bifidobacterium var mere udbredt hos de deltagere, der indtog fibre, og tidligere forsøg på mus har vist, at netop denne bakterie spiller en rolle i at beskytte hjernen mod kognitive svækkelser.
Det peger mod den såkaldte tarm-hjerne-akse – et voksende forskningsfelt, der undersøger, hvordan mikrober i tarmen kan påvirke hjernens funktion.
Læs også: Spiser du dit største måltid om aftenen? Det kan koste din insulinfølsomhed
Et lille studie
Men selvom resultaterne er opløftende, skal man være varsom med at drage forhastede konklusioner.
Effekten blev kun målt over 12 uger, og deltagergruppen var relativt lille.
Derudover havde kosttilskuddene ingen effekt på fysisk funktion som muskelmasse, hvilket ellers er en udfordring hos ældre.
Alligevel er forskerne optimistiske. Billige, tilgængelige og sikre – præbiotiske kosttilskud kunne vise sig at være et vigtigt redskab i kampen mod kognitiv aldring.
Læs også: For lidt salt kan mærkes i kroppen: Her er symptomerne
Artiklen er baseret på informationer fra ScienceAlert.
Læs også: Det virale collagen-tilskud testet på 8.000 mennesker: her er hvad det virker til
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.