Et billigt tilskud kan forbedre ældres hukommelse

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Kan noget så simpelt som en billig tilskud ændre ældres hjerner? Det giver et nyt tvillingestudie svar på.

Et nyt studie fra King’s College London har kastet lys over en overraskende sammenhæng mellem tarm og hjerne.

I centrum står 36 ældre tvillingepar, der deltog i et kontrolleret dobbeltblindt forsøg, hvor den ene i hvert par fik et dagligt kosttilskud bestående af præbiotiske fibre, mens den anden fik placebo. Begge blandet i proteinpulver.

De to præbiotiske stoffer, der blev brugt, var inulin og FOS, som begge er plantefibre, let tilgængelige og overkommelige i pris.

Disse er kendt for at nære de “gode” bakterier i tarmen og har tidligere vist sig at påvirke helbredet positivt – men aldrig før er deres effekt blevet undersøgt i en så direkte sammenhæng med hjernens funktion.

Læs også: Ødelægger soja dine hormoner?

Små ændringer med stor betydning

Efter tre måneder viste deltagerne, der fik de præbiotiske kosttilskud, forbedringer i hukommelsestests, især i visuel hukommelse og læring.

Forskerne bemærkede desuden ændringer i tarmens mikrobiom.

Bakterien Bifidobacterium var mere udbredt hos de deltagere, der indtog fibre, og tidligere forsøg på mus har vist, at netop denne bakterie spiller en rolle i at beskytte hjernen mod kognitive svækkelser.

Det peger mod den såkaldte tarm-hjerne-akse – et voksende forskningsfelt, der undersøger, hvordan mikrober i tarmen kan påvirke hjernens funktion.

Læs også: Spiser du dit største måltid om aftenen? Det kan koste din insulinfølsomhed

Et lille studie

Men selvom resultaterne er opløftende, skal man være varsom med at drage forhastede konklusioner.

Effekten blev kun målt over 12 uger, og deltagergruppen var relativt lille.

Derudover havde kosttilskuddene ingen effekt på fysisk funktion som muskelmasse, hvilket ellers er en udfordring hos ældre.

Alligevel er forskerne optimistiske. Billige, tilgængelige og sikre – præbiotiske kosttilskud kunne vise sig at være et vigtigt redskab i kampen mod kognitiv aldring.

Læs også: For lidt salt kan mærkes i kroppen: Her er symptomerne

Artiklen er baseret på informationer fra ScienceAlert.

Læs også: Det virale collagen-tilskud testet på 8.000 mennesker: her er hvad det virker til

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Ødelægger soja dine hormoner?

Frygten stammer fra rotter i 1990'erne. Ser man på forsøg med mennesker, holder billedet ikke.

Din æggestok gør muligvis langt mere for din generelle sundhed end du tror

Ny teori omfortolker æggestokken som kroppens overordnede sundhedskoordinator.

Uger før blodproppen: 7 forvarsler kroppen sender som mange overser

Kroppen sender ofte subtile signaler dage og uger før en blodprop i hjertet.

Spiser du dit største måltid om aftenen? Det kan koste din insulinfølsomhed

Tyske tvillingedata kobler sen kalorieindtagelse til lavere insulinfølsomhed.

Ødelægger soja dine hormoner?

Frygten stammer fra rotter i 1990'erne. Ser man på forsøg med mennesker, holder billedet ikke.

Din æggestok gør muligvis langt mere for din generelle sundhed end du tror

Ny teori omfortolker æggestokken som kroppens overordnede sundhedskoordinator.

Uger før blodproppen: 7 forvarsler kroppen sender som mange overser

Kroppen sender ofte subtile signaler dage og uger før en blodprop i hjertet.