Det er ikke kun fredagsslik og fastfood, der hører til i den usunde ende. Mange danskere spiser dagligt mad, de opfatter som sundt, men som i virkeligheden er kraftigt forarbejdet og fyldt med tilsætningsstoffer – uden at vide det.
Du lægger dem i indkøbskurven uden at blinke
Det føles rigtigt. Du vælger et plantebaseret alternativ, en skål skyr med lidt mysli eller et proteinrigt mellemmåltid.
Måske fordi du gerne vil leve lidt sundere. Eller måske fordi det passer ind i hverdagen.
Men netop her gemmer udfordringen sig: Visse fødevarer, som vi forbinder med sundhed og gode valg, er i virkeligheden ultraforarbejdede produkter, udviklet i laboratorier og optimeret til smag og holdbarhed frem for næring.
Læs også: Patricks diæt med udelukkende kød og æg førte til en stor forvandling
Ultraforarbejdede fødevarer er kendetegnet ved, at de ofte er skabt af raffinerede ingredienser, tilsætningsstoffer og kunstige smagsforstærkere – og typisk har en lang holdbarhed.
De kan stadig have vitaminer og protein, men hele fødevarestrukturen er ændret i processen.
Listen over skjulte syndere er længere, end de fleste tror
Selvom de klassiske eksempler som sodavand, chips og færdigretter er velkendte, er der en række overraskende fødevarer, som mange danskere spiser dagligt – og som også falder i den ultraforarbejdede kategori:
- Plantebaserede alternativer: Mange typer plantedrikke, plantefars og veganske retter indeholder raffinerede olier, stivelse og tilsætningsstoffer, der ikke længere minder om de rå ingredienser.
- Brød og bagværk fra supermarkedet: Ofte fyldt med hævemidler, stabilisatorer og konserveringsstoffer – og ikke nødvendigvis lavet på traditionelle ingredienser som smør og æg.
- Babymad og smoothies: Selv produkter markedsført til babyer og små børn, som frugtsmoothies og grød på glas, kan være uden fibre og indeholde høje koncentrationer af sukkerarter.
- Morgenmadsprodukter: Skyr og müsli med farvestoffer, sødestoffer og forarbejdede kornsorter er ikke så naturlige, som de ser ud på emballagen.
- Proteinbarer: Markedsføres som sunde snacks, men mange indeholder kunstige sødemidler, isolerede proteiner og sukkeralkoholer, der næppe minder om reel mad.
Det handler ikke kun om, hvad du spiser – men hvordan det er lavet
Det er vigtigt at understrege, at ikke alle ultraforarbejdede produkter er “dårlige” i sig selv.
Læs også: Det vigtigste råd fødevareeksperter giver hvert år til julekokke
Nogle kan være praktiske og endda nødvendige i visse situationer, som f.eks. modermælkserstatning.
Men når hele kosten består af denne type fødevarer, kan det over tid føre til ubalance i blodsukker, appetitregulering og næringsindtag.
Sundhedsformidler og læge Kristin Evensen, samt forskere fra Fødevarestyrelsen og Videnskab.dk, peger på, at mange danskere undervurderer, hvor forarbejdet deres kost faktisk er.
Det handler ikke kun om at undgå E-numre, men om at forstå, hvad maden er blevet til undervejs – og om vi stadig kan kalde det “mad”, når det ikke længere ligner det, det kom fra.
Læs også: Hvordan GLP-1 medicin ændrer spisevaner i julen
Et godt råd er at læse ingredienslisten: Jo længere og mere teknisk den er, jo større sandsynlighed for, at du har fat i et ultraforarbejdet produkt.
Artiklen er baseret på informationer fra Samvirke
Læs også: Fødevareeksperter advarer mod sølvpapir til bestemte julemadrester