Sådan kan det påvirke dit kolesteroltal, hvis du drikker mælk hver dag

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Mælk indeholder mættet fedt, men det betyder ikke nødvendigvis, at dit kolesteroltal stiger, hvis du drikker det dagligt. Forskning peger på, at mælkens mange næringsstoffer kan påvirke, hvordan kroppen reagerer på fedtet. Samtidig spiller dine øvrige kostvaner en afgørende rolle. Det skriver EatingWell.

Kolesteroltallet stiger ikke nødvendigvis af mælk

Foto: Shutterstock.com

Selvom mælk indeholder mættet fedt, viser flere undersøgelser, at et regelmæssigt indtag ikke nødvendigvis fører til forhøjet kolesterol. Forskerne har blandt andet undersøgt ændringer i det samlede kolesteroltal og LDL-kolesterol, som ofte kaldes det dårlige kolesterol. Resultaterne peger overordnet på en neutral eller muligvis positiv virkning.

Sødmælk og skummetmælk blev sammenlignet

Foto: Shutterstock.com

I en mindre undersøgelse drak deltagerne dagligt omkring to glas enten sødmælk eller skummetmælk i tre uger. På trods af forskellen i fedtindhold kunne forskerne ikke påvise nogen forskel i det samlede kolesteroltal eller LDL-kolesterol mellem de to typer mælk. Resultaterne skal dog fortolkes med forsigtighed, da undersøgelsen var kortvarig og ikke omfattede personer med forhøjet kolesterol.

Det gode kolesterol kan også blive påvirket

Foto: Shutterstock.com

Mælkens mulige indflydelse på kolesterol handler ikke kun om LDL. Enkelte mindre studier har fundet en svag stigning i HDL-kolesterol, der ofte betegnes som det gode kolesterol. Det er dog endnu ikke tilstrækkeligt dokumenteret, at mælk generelt har denne virkning. De foreløbige resultater understreger, at sammenhængen mellem mælk og kolesterol er kompleks.

Læs også: Mister du muskelmasse på ketogen kost? Ny forskning giver svar

Fedtindholdet fortæller ikke hele historien

Foto: Shutterstock.com

Når man vurderer mælkens betydning for sundheden, er det ikke nok udelukkende at se på mængden af mættet fedt. Mælk indeholder nemlig en række andre stoffer, som kan påvirke kroppens reaktion. Denne særlige kombination omtales som mejerimatrixen og omfatter blandt andet vitaminer, mineraler, forskellige fedtsyrer og bioaktive forbindelser.

Mælkens næringsstoffer kan have en beskyttende virkning

Foto: Shutterstock.com

Ifølge diætist Lauren Twigge kan sammensætningen af næringsstoffer i mejeriprodukter være med til at begrænse nogle af de negative virkninger, man normalt forbinder med mættet fedt. Blandt de relevante næringsstoffer er calcium, magnesium, kalium, D-vitamin og forskellige B-vitaminer. Disse stoffer har betydning for hjertesundheden og kan være en del af forklaringen på forskningsresultaterne.

Et glas mælk giver mere end protein

Foto: Shutterstock.com

Mælk bidrager med flere næringsstoffer, der har forskellige funktioner i kroppen. Omkring 240 ml mælk indeholder cirka 8 gram protein af høj kvalitet. Derudover får man blandt andet calcium, fosfor, kalium, vitamin B12 og riboflavin. Næringsstofferne understøtter blandt andet knoglernes styrke samt kroppens evne til at opbygge og vedligeholde muskler.

Fedtholdige mejeriprodukter er ikke nødvendigvis usunde

Foto: Shutterstock.com

Forskning har ikke entydigt fundet en sammenhæng mellem mejeriprodukter med højt fedtindhold og øget risiko for overvægt, diabetes eller hjertekarsygdomme. Nogle undersøgelser antyder endda, at disse fødevarer kan have gavnlige virkninger. Det betyder dog ikke, at alle typer mejeriprodukter automatisk er sunde, men at deres samlede næringsindhold bør indgå i vurderingen.

Læs også: Sådan kan det påvirke dit blodsukker, når du spiser surdejsbrød

Mættet fedt kræver stadig opmærksomhed

Foto: Shutterstock.com

De positive forskningsresultater ændrer ikke ved, at mættet fedt fortsat bør begrænses. Når mættet fedt erstatter umættet fedt i kosten, kan det medføre en stigning i LDL-kolesterol. De amerikanske kostråd anbefaler derfor, at mindre end 10 procent af dagens kalorier kommer fra mættet fedt, mens American Heart Association anbefaler højst 6 procent.

Vælg gerne fedtfattig mælk ved forhøjet kolesterol

Foto: Faiz Zakiy Yamani / Shutterstock.com

Har man allerede et forhøjet LDL-kolesterol, anbefaler diætist Liz Weiss at vælge skummetmælk eller mælk med omkring 1 procent fedt. Anbefalingen følger retningslinjerne fra American Heart Association. Hvis man foretrækker mælk med et højere fedtindhold, er det vigtigt at tage højde for, hvor meget man drikker, og hvor meget mættet fedt man ellers får gennem kosten.

Mælk kan gøre morgenmaden mere næringsrig

Foto: Shutterstock.com

En måde at bruge mælk på er at tilsætte den til havregrød i stedet for vand. Det giver en mere cremet konsistens og øger samtidig indholdet af protein og calcium. Mælk kan også bruges i chiagrød eller havregryn, der står natten over. Ved at kombinere disse måltider med friske bær får man desuden flere fibre og antioxidanter.

Mælk kan give bedre mæthed i smoothies

Foto: Shutterstock.com

Frugtsmoothies indeholder ofte en forholdsvis stor mængde kulhydrater. Ifølge diætist Lauren Twigge kan mælkens protein og fedt bidrage til en mere afbalanceret sammensætning og gøre smoothien mere mættende. Mælk kan desuden bruges til at give supper og saucer en blødere konsistens eller gøre røræg mere luftige. Et almindeligt glas kold mælk er også en enkel måde at få protein og andre næringsstoffer på.

Læs også: Forskere afslører: Så meget tager du på igen efter Ozempic

Dine samlede kostvaner betyder mest

“Cereal as breakfast“/ CC0 1.0

Det er ikke nødvendigvis det daglige glas mælk, der afgør, hvordan dit kolesteroltal udvikler sig. Ifølge diætisterne kan både fedtfattige og mere fedtholdige mejeriprodukter indgå i en kost, der understøtter hjertesundheden. Det vigtigste er, at kosten som helhed er varieret og indeholder næringsrige fødevarer som grøntsager, frugt, fuldkorn, bælgfrugter, nødder og magre proteinkilder.

Læs også: Kan du drikke light-sodavand og stadig tabe dig? Forskere giver svaret

Denne artikel er skrevet og udgivet af Mie D.H, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Optimal udluftning om vinteren: Eksperter afslører de bedste tidspunkter

Mange lufter ud uden at tænke over tidspunktet, men det kan faktisk have betydning for indeklimaet.

Hver ekstra daglig portion ultraforarbejdet mad kan øge risikoen for hjertesvigt

Chips, sodavand og pålæg kender du. Men nu peger nye tal på, at selv små daglige portioner langsomt flytter noget inde i brystkassen.

Ny forskning: Viagra-lignende pille kan bremse Alzheimers med 31 procent

Resultaterne er ikke ens for alle Alzheimer-patienter, men for dem uden anden medicin er effekten tydeligere end mange forventede.

Lever du med diabetes eller hjertesygdom? God søvn gør mere for din hjerne end du tror

Et stort nyt studie peger på, at god søvn kan gøre noget særligt for hjernen netop hos dem, der i forvejen lever med én af tre udbredte folkesygdomme.

Optimal udluftning om vinteren: Eksperter afslører de bedste tidspunkter

Mange lufter ud uden at tænke over tidspunktet, men det kan faktisk have betydning for indeklimaet.

Hver ekstra daglig portion ultraforarbejdet mad kan øge risikoen for hjertesvigt

Chips, sodavand og pålæg kender du. Men nu peger nye tal på, at selv små daglige portioner langsomt flytter noget inde i brystkassen.

Ny forskning: Viagra-lignende pille kan bremse Alzheimers med 31 procent

Resultaterne er ikke ens for alle Alzheimer-patienter, men for dem uden anden medicin er effekten tydeligere end mange forventede.