Du kender sikkert fornemmelsen af en travl hverdag, hvor pålægget, kagerne og den kolde sodavand næsten passer sig selv ind i måltiderne. Mange af os tænker ikke over, hvor stor en del af dagen der ender med at bestå af færdigretter og snacks.
Og de små portioner tæller måske mere, end man skulle tro.
En ny analyse af 6.531 voksne amerikanere viser, at hver ekstra daglig portion ultraforarbejdet mad er forbundet med cirka 5 procent højere risiko for at udvikle hjertesvigt.
Resultatet blev præsenteret ved American Heart Associations videnskabelige kongres i Chicago 6.-9. november 2026 og er offentliggjort i tidsskriftet JACC: Heart Failure i november 2026.
Læs også: Forskere advarer: Denne type mad kan skade tarmfloraen under antibiotikabehandling
Deltagerne var mellem 45 og 84 år og havde ingen hjerte-karsygdom ved undersøgelsens start. Forskerne fulgte dem gennem flere år og registrerede 509 nye tilfælde af hjertesvigt. Det er et observationsstudie, som viser en sammenhæng, ikke en årsag.
Sammenhængen er stærkest for den hyppigste form for hjertesvigt
Analysen deler hjertesvigt op i to former. Den ene er HFpEF, hvor hjertet pumper nogenlunde normalt, men er blevet stift og har svært ved at fylde sig med blod. Den anden form ses, når pumpekraften er nedsat.
Sammenhængen med ultraforarbejdet mad gik stort set alene gennem HFpEF, som også er den hyppigste form og ses særligt hos ældre og hos kvinder.
De deltagere, der spiste mest ultraforarbejdet mad, havde godt dobbelt så stor risiko for HFpEF som dem, der spiste mindst.
Læs også: Ny forskning advarer: Vægttabsmedicin kan føre til mangel på vigtige næringsstoffer
Fedt om maven forklarer omkring halvdelen
Da forskerne regnede på, hvad der kunne drive sammenhængen, pegede pilen på fedt om maven. Forholdet mellem taljemål og højde forklarede omkring halvdelen af den sammenhæng, der blev set mellem ultraforarbejdet mad og hjertesvigt.
En del af effekten handler altså sandsynligvis om, at den slags mad gør det lettere at tage på, især om maven. Det har tidligere dansk forskning også peget på som en selvstændig hjerterisiko.
Det er typisk disse fødevarer der tæller
Ultraforarbejdet mad er industrielt fremstillede produkter med mange tilsætningsstoffer og ingredienser, man sjældent har i sit køkken. Det kan være smagsforstærkere, farvestoffer, emulgatorer og sødestoffer.
Ifølge Fødevarestyrelsen hører blandt andet slik, chokolade, chips, kage, kiks, is, desserter, sodavand, visse fastfood-produkter, pølser, dåsemad og færdigretter til i den kategori.
Læs også: 7 tegn på jodmangel der forveksles med træthed og lavt stofskifte
Myndigheden fremhæver, at mange af produkterne i forvejen er omfattet af rådet om at spise mindre af det søde, salte og fede.
Hvad det betyder på tallerkenen
Omkring fem procent ekstra risiko pr. portion lyder lille, men tæller over år og vaner. En daglig sodavand eller en fast portion chips om aftenen bliver i det regnestykke ikke en enkeltstående fornøjelse, men en bagvedliggende sum.
Forskerne bag MESA-studiet peger på, at ultraforarbejdet mad udgør mere end halvdelen af den gennemsnitlige kost i USA, og at det derfor er et realistisk sted at sætte ind for at skåne hjertet.
For danskere, der vil prøve at skrue ned, er den konkrete vej enkel: Færre færdigretter, mindre sodavand, mindre pålæg af den stærkt forarbejdede slags, og mere mad lavet af råvarer.
Læs også: Mister du muskelmasse på ketogen kost? Ny forskning giver svar
Oplever du åndenød, hævede ankler eller usædvanlig træthed, bør du kontakte din egen læge, da det kan være tidlige tegn på hjertesvigt.
Læs også: Dit spisetidspunkt kan påvirke, hvor meget næring kroppen trækker ud af maden
Denne artikel er skrevet og udgivet af Mie D.H, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.