For nogle sundhedsbevidste eller laktoseintolerante er et glas af denne type mælk en fast del af morgenrutinen.
Den plantebaserede drik er rig på proteiner og naturlige plantestoffer, som især kvinder i overgangsalderen ofte får anbefalet.
Men for nogle ender glæden brat, når maven begynder at føles oppustet, og ubehaget tager over.
En kvinde i 50’erne opsøgte en ernæringslæge, fordi hun oplevede hedeture, søvnproblemer og uro i kroppen.
Læs også: Det siger forskningen om RFK Jr.'s krig mod frøolier
Som led i behandlingen blev hun rådet til at indtage denne drik dagligt.
Men resultatet var langt fra forventningen – efter få slurke begyndte maven at føles hård og fyldt med luft.
Den skjulte synder i koppen
Lægen kunne hurtigt pege på årsagen. Sojadrik. Den indeholder naturligt nogle komplekse kulhydrater, som kroppen har svært ved at nedbryde.
Når de når tyktarmen, gærer bakterierne dem og danner gas. Det kan forklare oppustethed og hyppige luftafgange.
Læs også: Derfor fortjener græskar en plads på din tallerken
Men der var også en anden, mere skjult faktor: Kvinden lavede drikken selv og sprang en vigtig proces over.
Hun blendede, siede og hældte op – men undlod at koge sojadrikken ordentligt. Dermed forblev et naturligt stof, kaldet lektin, intakt.
Lektiner kan irritere tarmens slimhinder og forværre ubehaget.
Først da hun begyndte at koge drikken igennem og lade den småsimre i fem til ti minutter, forsvandt symptomerne.
Læs også: Springer du morgenmad over? Det kan øge din risiko for hjertedød med 43 procent
Maven holdt sig flad, og hun kunne igen nyde sin sojadrik uden bekymring.
Lægen understreger, at moderate mængder sojadrik er sikre for de fleste.
En til to kopper om dagen rummer som regel ikke nok planteøstrogener til at udgøre en risiko, heller ikke for kvinder med bekymringer om brystvæv eller muskelknuder.
Artiklen er baseret på informationer fra Udn.com.
Læs også: Ikke alle D-vitaminer er ens: Denne type D-vitamin kan sænke kroppens eget niveau
Læs også: 60 gram jordnødder om dagen gav bedre insulinsvar i hjernens hukommelsesområder
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.