I byen Fort Collins i den amerikanske delstat Colorado har borgere de seneste uger rapporteret om et opsigtsvækkende syn.
Små dyr, der normalt forbindes med nuttethed og uskyld, er blevet fotograferet med hornlignende udvækster på hovedet.
De usædvanlige billeder er hurtigt blevet delt på sociale medier, hvor de har fået tilnavne som Frankenstein-kaniner, zombiekaniner og dæmonkaniner.
Reaktionerne har været blandede. Nogle har udtrykt bekymring for dyrenes helbred, mens andre har frygtet, at fænomenet kunne udgøre en potentiel sundhedsrisiko.
Læs også: At passe på dine tænder kan betyde år mere i live, tyder kræftforskning på
Baggrunden for de bizarre udvækster
Ifølge Colorado Parks and Wildlife er fænomenet dog velkendt i faglige kredse. Det drejer sig om en virusinfektion, der rammer cottontail-kaniner.
Infektionen, kendt som Shope papillomavirus, fremkalder vorteagtige vækster, der kan ligne horn eller tentakler.
Virusset overføres primært via lopper og flåter og ses hyppigst i sommermånederne, hvor smittespredningen er størst.
Trods det skræmmende udseende udgør sygdommen ingen fare for mennesker eller husdyr, da den ikke kan krydse artsbarrieren.
Læs også: Din æggestok gør muligvis langt mere for din generelle sundhed end du tror
Videnskabelig og kulturel betydning
Shope papillomavirus har historisk haft stor betydning for forskningen.
Allerede i 1930’erne blev sygdommen beskrevet af professor Richard E. Shope, og den gav afgørende indsigt i forbindelsen mellem virus og kræftudvikling.
Den har også haft indflydelse på folkelig kultur. Myten om den såkaldte jackalope – en kanin med gevir – menes at have rødder i netop disse observationer af inficerede dyr.
Selvom de groteske vækster kan fremstå skræmmende, understreger eksperter, at fænomenet er både naturligt og velkendt.
Læs også: Uger før blodproppen: 7 forvarsler kroppen sender som mange overser
Artiklen er baseret på informationer fra NBC News.
Læs også: Livmoderknuder rammer op til 8 ud af 10 kvinder: 6 tegn du bør kende
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.