Hvorfor tager så mange mennesker på, selvom vi ikke nødvendigvis spiser mere end før?
En ny, omfattende undersøgelse forsøger at samle trådene og gøre op med de gamle myter om fedme.
Her er nogle nøglepointer fra forskningen, der kaster nyt lys over den globale fedmeepidemi.
Energibalance forklarer det ikke alene
Den klassiske forklaring om, at vi bliver overvægtige, fordi vi indtager flere kalorier, end vi forbrænder, holder ikke i længden.
Læs også: Disse sundhedstrends forventes at vinde frem i 2026, vurderer eksperter
Ifølge forskningen har vores samlede kalorieindtag været relativt stabilt det seneste årti, men fedmen fortsætter med at stige.
Raffinerede kulhydrater er ikke hele forklaringen
Kulhydrat-insulin-modellen, der peger på sukker og hvidt brød som skurken, har også sine mangler.
Den kan for eksempel ikke forklare, hvorfor flere nyfødte babyer er overvægtige, selvom de aldrig har rørt raffinerede kulhydrater.
Kemi i hverdagen kan få kroppen til at lagre fedt
Hormonforstyrrende kemikalier, der findes i plast, emballage, kosmetik og rengøringsmidler, kan forstyrre kroppens signaler og føre til øget fedtlagring.
Læs også: Sådan opstår madforgiftning – og sådan undgår du den
Disse stoffer er med os fra fosterstadiet og livet igennem.
Fedme starter i kroppens celler
Forskerne peger på, at såkaldte reaktive iltforbindelser (ROS) ændrer cellernes funktion.
I stedet for at forbrænde energi, begynder cellerne at lagre den, og det kan være med til at forklare den stigende fedme.
Tarmfloraen spiller en større rolle end hidtil antaget
De bakterier, vi har i tarmen, er ikke bare vigtige for fordøjelsen. De er også med til at styre, hvordan vi optager og lagrer energi.
Læs også: Det vigtigste råd fødevareeksperter giver hvert år til julekokke
En ubalance i tarmfloraen kan derfor være en afgørende faktor i udviklingen af fedme.
Miljøændringer de seneste 50 år er fællesnævneren
Alle de store teorier om fedme har én ting til fælles: De peger på, at ændringer i vores miljø og livsstil de seneste 50 år er hovedårsagen.
Fedmeepidemien følger industrialisering, kemisk forurening og stærkt forarbejdet mad.
Sociale forskelle påvirker kropsvægten
Det er ikke tilfældigt, hvem der bliver overvægtige. Ifølge forskningen er der en klar sammenhæng mellem social udsathed og fedme.
Læs også: Hvordan GLP-1 medicin ændrer spisevaner i julen
Jo dårligere sociale vilkår, jo større risiko for overvægt, uanset kost og motion.
Kroppen reagerer på stress som om der er madmangel
Set med evolutionspsykologiske briller reagerer kroppen på moderne stress og sociale problemer, som om der var risiko for hungersnød.
Derfor begynder den at opbygge fedtreserver som en slags overlevelsesstrategi.
Ingen teori kan stå alene
De fire mest udbredte modeller – energibalance (EBM), kulhydrat-insulin (CIM), biokemisk oxidationsbalance (REDOX) og kemikaliehypotesen (OBS) – har hver især svagheder.
Læs også: Fødevareeksperter advarer mod sølvpapir til bestemte julemadrester
Forskerne bag den nye undersøgelse mener, at en samlet model, der kombinerer kost, kemi og biologi, er nødvendig for at forstå fedmeepidemien.
Fedme er ikke din skyld
Det klare budskab fra forskerne er, at fedme ikke handler om dovenskab, dårlig viljestyrke eller personlig svaghed.
Det er resultatet af komplekse biologiske, kemiske og sociale faktorer. Med andre ord: Fedme er ikke altid selvforskyldt.
Artiklen er baseret på informationer fra Forskning.no.