Forskere fra universiteterne i Bath og Bristol har udviklet en metode, der potentielt kan opdage ændringer i hjernen længe før de første tydelige symptomer viser sig.
Testen kaldes Fastball og anvender elektroencefalografi (EEG) til at måle hjernens elektriske aktivitet.
Ved hjælp af et headset registreres hjernens automatiske reaktioner, mens forsøgspersoner ser en række hurtigt blinkende billeder.
De første resultater viser, at teknologien kan identificere meget subtile forandringer i hjernens signaler, der ofte opstår år før en traditionel diagnose ville være mulig.
Læs også: Derfor falder humøret om vinteren – og hvordan du kan modvirke det
Det britiske sundhedssystem har støttet projektet med 1,5 millioner pund, og næste skridt bliver at teste Fastball på 1.000 patienter i Bristol for at undersøge, om den kan anvendes til bred screening.
Udfordringer ved den nuværende diagnostik
I dag stilles diagnoser typisk ved hjælp af hukommelsestests, som kan være påvirket af faktorer som uddannelsesniveau, sproglige evner og nervøsitet under testen.
Disse begrænsninger betyder, at mange patienter får diagnosen sent, ofte først 10 til 20 år efter de første biologiske ændringer i hjernen er begyndt.
På det tidspunkt kan sygdommen allerede have forårsaget uoprettelige skader.
Læs også: Sådan opstår madforgiftning – og sådan undgår du den
Fastball adskiller sig ved at måle hjernens reaktioner passivt.
Patienterne behøver ikke at besvare spørgsmål eller huske information, hvilket gør testen mindre stressende og potentielt mere præcis.
Hvad det kan betyde for fremtiden
Hvis teknologien bekræftes gennem større studier, kan Fastball blive et vigtigt redskab i kampen mod demens og især Alzheimers sygdom.
Forskere håber, at testen kan gøre det muligt at opdage sygdommen op til fem år tidligere end i dag.
Læs også: Hvorfor 24 timers vågenhed svarer til alkoholpåvirkning
Det kan få betydning for behandlingsmuligheder, livskvalitet og sundhedsstrategier.
Samtidig understreger eksperter, at Fastball ikke kan stå alene. For at kunne skelne mellem forskellige årsager til kognitive forandringer kan der stadig blive behov for yderligere biomarkør- og billeddiagnostiske undersøgelser.
Artiklen er baseret på informationer fra The Sun.