Det har længe været omgærdet af myter og gætterier, men nu har forskere fundet videnskabelige tegn på, hvad der kan afgøre, om dit næste barn bliver en dreng eller en pige.
En omfattende undersøgelse med over 146.000 graviditeter peger særligt på to overraskende faktorer, der spiller en central rolle.
Familiens kønshistorik spiller ind
Forskerne opdagede, at hvis en familie allerede har flere børn af samme køn, øges sandsynligheden for, at næste barn også bliver af det samme køn.
Det er ikke blot tilfældigheder, men en målbar tendens.
Læs også: Forskere forklarer: Derfor smager kaffe bittert
Tre drenge? Så kommer der nok en fjerde
Har en familie allerede tre drenge, er der 61 procent sandsynlighed for, at den næste også bliver en dreng. Det er langt over, hvad man ville forvente ved rent tilfældighed.
Tre piger? Så er chancerne også høje for en fjerde
Det samme mønster gælder familier med tre piger.
Her er der 58 procent sandsynlighed for, at det fjerde barn også bliver en pige. Kønsmønstret ser altså ud til at gentage sig i familier.
Kvindens alder påvirker sandsynligheden
Jo ældre moderen er, når hun får sit første barn, desto større er chancen for, at hun udelukkende får børn af samme køn.
Læs også: Sundt og billigt: Derfor bør du begynde at spise perlebyg
Det er en bemærkelsesværdig observation, som overraskede forskerne.
Over 28 år? Større chance for ensartet køn
Kvinder, der er over 28 år, når de føder deres første barn, har 13 procent højere sandsynlighed for, at alle deres børn får samme køn, sammenlignet med kvinder under 23 år ved første fødsel.
Yngre mødre har større kønsvariation
Omvendt har yngre mødre større sandsynlighed for at få både piger og drenge. Det antyder, at alder spiller en regulerende rolle i kønsfordelingen.
Biologi fremfor myter
Undersøgelsen tilbageviser flere myter om, hvad der bestemmer barnets køn.
Læs også: Ny forskning: Fremtidens solcreme kan komme fra E. coli
Her er det ikke bestemte samleje-stillinger eller tidspunktet for undfangelse, men i stedet biologiske faktorer som alder og søskendekøn, der tæller.
Resultaterne bygger på næsten 60 års data
Dataene stammer fra graviditeter mellem 1956 og 2015 og omfatter i alt 146.064 fødsler. Det giver undersøgelsen stor troværdighed og et bredt datagrundlag.
Undersøgelsen kan bruges til videre forskning
Forskerne håber, at deres fund kan danne grundlag for yderligere studier, der kan dykke endnu dybere ned i sammenhængen mellem genetik, alder og kønsfordeling hos børn.
Det handler ikke om held
Selvom det stadig ikke er muligt at forudsige barnets køn med 100 procent sikkerhed, viser undersøgelsen, at der er klare mønstre og statistiske tendenser, som går igen hos visse familier.
Læs også: 38-årige Laura troede bare, hun var træt – det viste sig at være kræft
Artiklen er baseret på informationer fra Illustreret Videnskab.
Læs også: Alzheimer’s-forsøg vækker international opmærksomhed