Angst senere i livet kan ifølge ny forskning spores i graviditeten

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Ny forskning viser, hvordan angst allerede kan starte inden fødslen.

Ny forskning fra Weill Cornell Medicine viser, at påvirkninger under graviditeten kan øge risikoen for angst hos barnet senere i livet.

Forskerne har i studiet undersøgt en særlig del af hjernen kaldet den ventral dentate gyrus. Det er en del af hippocampus, som er vigtig for at vurdere trusler i omgivelserne.

Ved at bruge musemodeller kunne forskerne vise, at denne hjernezone reagerer unormalt, hvis fostret har været udsat for et betændelseslignende miljø under graviditeten.

Ændring i hjernens adfærd

Undersøgelserne viste, at det ikke er generne i sig selv, der ændres, men derimod hvordan de bruges.

Læs også: Din æggestok gør muligvis langt mere for din generelle sundhed end du tror

Ved at analysere DNA og RNA i enkelte nerveceller, fandt forskerne tusindvis af ændringer i områder, der styrer signaloverførsel mellem cellerne.

Disse ændringer kaldes epigenetiske, og de påvirker, hvordan hjernen fungerer i praksis.

Det viste sig, at nogle neuroner i den ventral dentate gyrus blev særligt påvirket. Når musene blev udsat for truende situationer, blev netop disse neuroner overaktive.

Det betød, at musene reagerede med overdreven frygt og undgåelse, en klassisk adfærd forbundet med angst.

Læs også: Uger før blodproppen: 7 forvarsler kroppen sender som mange overser

En tidlig sårbarhed med konsekvenser

Overaktiviteten i hjernen begyndte allerede før musene fysisk bevægede sig hen mod den farlige situation.

Det tyder på, at hjernen “forventede” fare og derfor overdrev sin reaktion.

Denne mekanisme kan være med til at forklare, hvorfor nogle mennesker har en medfødt tendens til angst, uden at det nødvendigvis skyldes oplevelser efter fødslen.

Resultaterne viser, at selv små ændringer i fostrets miljø kan have langvarig effekt på mental sundhed.

Læs også: Livmoderknuder rammer op til 8 ud af 10 kvinder: 6 tegn du bør kende

Forskerne håber nu, at lignende mekanismer kan identificeres hos mennesker, så man på sigt kan finde tidlige tegn på risiko for angst og udvikle målrettede behandlinger.

Artiklen er baseret på informationer fra News Medical.

Læs også: Sådan udnytter du din morgenkaffe bedst muligt

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Din æggestok gør muligvis langt mere for din generelle sundhed end du tror

Ny teori omfortolker æggestokken som kroppens overordnede sundhedskoordinator.

Uger før blodproppen: 7 forvarsler kroppen sender som mange overser

Kroppen sender ofte subtile signaler dage og uger før en blodprop i hjertet.

Spiser du dit største måltid om aftenen? Det kan koste din insulinfølsomhed

Tyske tvillingedata kobler sen kalorieindtagelse til lavere insulinfølsomhed.

Livmoderknuder rammer op til 8 ud af 10 kvinder: 6 tegn du bør kende

Op til 80 procent af kvinder får livmoderknuder inden 50-årsalderen, men mange ved det ikke.

Din æggestok gør muligvis langt mere for din generelle sundhed end du tror

Ny teori omfortolker æggestokken som kroppens overordnede sundhedskoordinator.

Uger før blodproppen: 7 forvarsler kroppen sender som mange overser

Kroppen sender ofte subtile signaler dage og uger før en blodprop i hjertet.

Spiser du dit største måltid om aftenen? Det kan koste din insulinfølsomhed

Tyske tvillingedata kobler sen kalorieindtagelse til lavere insulinfølsomhed.