Angst senere i livet kan ifølge ny forskning spores i graviditeten

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Ny forskning viser, hvordan angst allerede kan starte inden fødslen.

Ny forskning fra Weill Cornell Medicine viser, at påvirkninger under graviditeten kan øge risikoen for angst hos barnet senere i livet.

Forskerne har i studiet undersøgt en særlig del af hjernen kaldet den ventral dentate gyrus. Det er en del af hippocampus, som er vigtig for at vurdere trusler i omgivelserne.

Ved at bruge musemodeller kunne forskerne vise, at denne hjernezone reagerer unormalt, hvis fostret har været udsat for et betændelseslignende miljø under graviditeten.

Ændring i hjernens adfærd

Undersøgelserne viste, at det ikke er generne i sig selv, der ændres, men derimod hvordan de bruges.

Læs også: Hver 13. ung kan have tidlige tegn på åreforkalkning, viser ny undersøgelse

Ved at analysere DNA og RNA i enkelte nerveceller, fandt forskerne tusindvis af ændringer i områder, der styrer signaloverførsel mellem cellerne.

Disse ændringer kaldes epigenetiske, og de påvirker, hvordan hjernen fungerer i praksis.

Det viste sig, at nogle neuroner i den ventral dentate gyrus blev særligt påvirket. Når musene blev udsat for truende situationer, blev netop disse neuroner overaktive.

Det betød, at musene reagerede med overdreven frygt og undgåelse, en klassisk adfærd forbundet med angst.

Læs også: Sådan undgår du hudreaktioner fra halloweenmakeup, der kan opstå op til tre dage efter

En tidlig sårbarhed med konsekvenser

Overaktiviteten i hjernen begyndte allerede før musene fysisk bevægede sig hen mod den farlige situation.

Det tyder på, at hjernen “forventede” fare og derfor overdrev sin reaktion.

Denne mekanisme kan være med til at forklare, hvorfor nogle mennesker har en medfødt tendens til angst, uden at det nødvendigvis skyldes oplevelser efter fødslen.

Resultaterne viser, at selv små ændringer i fostrets miljø kan have langvarig effekt på mental sundhed.

Læs også: Vil du leve længere? Disse fødevarer kan være værd at spise mere af

Forskerne håber nu, at lignende mekanismer kan identificeres hos mennesker, så man på sigt kan finde tidlige tegn på risiko for angst og udvikle målrettede behandlinger.

Artiklen er baseret på informationer fra News Medical.

Læs også: Disse tegn kan afsløre, at du er blevet ramt af influenzaen i år

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Glemmer du mere med alderen? Disse simple aktiviteter kan gøre en forskel

Disse aktiviteter vendte kognitiv tilbagegang om hos næsten en tredjedel af de ældre.

Spiser du nok bønner og linser? Ny analyse kobler bælgfrugter til lavere hjerte- og diabetesrisiko

De fleste danskere spiser næsten ingen bælgfrugter, og én lille ændring på tallerkenen kan ifølge nye tal gøre mere end mange tror.

Sådan reagerer din krop på en aften med slik

Det føles som ren energi, mens det står på. Dog et par timer senere kan en helt anden bølge ramme.

Hver 13. ung kan have tidlige tegn på åreforkalkning, viser ny undersøgelse

De fleste tror, at hjertesygdom hører voksenlivet til, men dansk-ledet forskning kiggede ind i tilsyneladende raske blodårer og fandt noget overraskende tidligt.

Glemmer du mere med alderen? Disse simple aktiviteter kan gøre en forskel

Disse aktiviteter vendte kognitiv tilbagegang om hos næsten en tredjedel af de ældre.

Spiser du nok bønner og linser? Ny analyse kobler bælgfrugter til lavere hjerte- og diabetesrisiko

De fleste danskere spiser næsten ingen bælgfrugter, og én lille ændring på tallerkenen kan ifølge nye tal gøre mere end mange tror.

Sådan reagerer din krop på en aften med slik

Det føles som ren energi, mens det står på. Dog et par timer senere kan en helt anden bølge ramme.