Et nyt studie fra Stanford Medicine peger på, at en lille overaktiv hjernekerne kan være nøglen til autisme. Da forskerne dæmpede aktiviteten, forsvandt musenes symptomer – et fund, der kan ændre fremtidens behandling.
En overset hjernekerne i fokus
Forskerne har identificeret den retikulære thalamiske kerne, et lille område i hjernen, som styrer strømmen af sanseinformation. Når det overreagerer, ser det ud til at forstyrre adfærd, der minder om autisme.
Mus med autistiske træk
I forsøget anvendte man mus, der var genetisk ændret til at udvikle adfærd svarende til autisme hos mennesker: gentagne bevægelser, overdreven følsomhed over for lys og berøring samt manglende sociale interaktioner.
Hyperaktivitet som drivkraft
Målinger afslørede, at hjerneområdet blev ekstremt aktivt, når musene blev udsat for stimuli eller sociale situationer. Denne ubalance var tæt knyttet til de autistiske adfærdstræk.
Læs også: Nyd julebordet uden at gå på kompromis med din sundhed
Medicin bremsede symptomerne
Ved at give musene medicin, som dæmper aktiviteten i hjernecellenetværket, oplevede forskerne, at de ændrede deres adfærd markant. Pludselig blev musene mere sociale og mindre rastløse.
Epilepsimedicin med dobbelt effekt
Et af de testede stoffer, Z944, var oprindeligt udviklet mod epilepsi. Overraskende nok fjernede det ikke blot kramper, men også de autistiske symptomer hos musene.
Genetisk hjernestyring som værktøj
Ud over medicin benyttede forskerne en metode kaldet DREADD, hvor neuroner ændres genetisk, så de kan tændes eller slukkes med særlige stoffer. Det gjorde det muligt at regulere adfærden nærmest som på en kontakt.
Autisme kunne “tændes” i raske mus
Da forskerne kunstigt gjorde det lille hjerneområde mere aktivt i raske mus, udviklede de hurtigt autistiske træk. Dermed kunne man vise en direkte årsagssammenhæng.
Læs også: Adenovirus kan ikke behandles og dukker nu op igen
Sammenhæng med epilepsi
Personer med autisme har markant højere risiko for epilepsi end andre. Studiet peger på, at begge tilstande kan udspringe af samme overaktive kredsløb i hjernen.
Nyt mål for fremtidens behandling
Forskerne foreslår nu, at den retikulære thalamiske kerne kan være et helt nyt angrebspunkt for behandlinger. Indtil nu har området været overset i autismestudier.
Fra symptombehandling til årsagsbehandling
De fleste nuværende terapier fokuserer på at håndtere symptomer. Dette fund giver håb om, at man i fremtiden kan gå efter selve de neurologiske mekanismer bag autisme.
Artiklen er baseret på informationer fra ScienceDaily
Læs også: Læge deler råd mod tømmermænd - og det involverer ost
Læs også: Nye forskning afslører, at fillers kan skade ansigtets blodkar