Smerte er ikke kun en fysisk reaktion. Den påvirker også hjernens aktivitet, blandt andet lillehjernen, som kontrollerer muskelsamarbejde og koordination.
Normalt mindskes aktiviteten her, når vi føler smerte, hvilket får os til at skåne en skadet kropsdel.
Det beskytter på kort sigt, men hvis smerten varer ved, kan det forstyrre hjernens kontrolsystemer og forværre oplevelsen af smerte.
Ved længerevarende smerter kan hjernens kropskort, der styrer musklernes bevægelser, skrumpe. Det kan føre til øget smerte og nedsat funktion.
Læs også: Tager du Ozempic eller Wegovy? Nyt fund kobler det til op til 40 procent færre astmaanfald
En overraskende forskel
Forskere har sammenlignet, hvordan forskellige grupper reagerer på smerte.
I studiet blev en kontrolleret smertereaktion fremkaldt i hænderne, hvorefter hjerneaktiviteten blev målt over flere dage.
Resultaterne afslørede markante forskelle: Den ene gruppe oplevede langt mindre ubehag og viste ingen tegn på, at hjernens kropskort skrumpede.
Hos den anden gruppe blev smertereaktionerne tydeligt forstærket, og kortene i hjernen ændrede sig hurtigt.
Læs også: 8 tegn på lavt testosteron hos mænd, som let forveksles med normal aldring
Målrettet øvelse
Forklaringen ligger i mange års målrettet øvelse. Forskerne fandt, at personer, der dagligt har øvet sig på et musikinstrument, har udviklet et mere præcist kropskort i hjernen.
Jo flere timer de havde investeret i træning, desto mindre smerte rapporterede de.
Øvelsen havde med andre ord givet hjernen en buffer mod de negative effekter af smerte.
Selvom studiet var lille, viser resultaterne, at intensiv og vedvarende øvelse kan forme vores oplevelse af smerte.
Læs også: Lader du din laptop hvile på huden? Det kan efterlade permanente mærker
At øve sig på musik kan faktisk omkode hjernen og gøre os mere modstandsdygtige overfor smerte, ifølge studiet.
Artiklen er baseret på informationer fra Videnskab.dk.
Læs også: Næsten en halv million undersøgt: Mange når ikke målet for LDL-kolesterol
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.