Hvor længe varer overgangsalderen egentlig? Svaret overrasker de fleste

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Overgangen i den kvindelige krop sker ikke fra den ene dag til den anden – men hvornår begynder den egentlig, og hvornår slutter den?

Det, mange kalder “overgangsalderen”, dækker i virkeligheden over tre faser: perimenopause, menopause og postmenopause.

Den første fase, perimenopausen, er den periode, hvor kroppen gradvist begynder at ændre sin hormonbalance.

Denne overgang kan starte allerede omkring 45-årsalderen, men for nogle sker det tidligere eller senere.

Flere faktorer påvirker, hvornår processen går i gang. Genetik, livsstil, rygning, tidligere operationer eller kræftbehandling kan alle spille en rolle.

Læs også: Nye tal vækker bekymring: Kræft rammer flere yngre voksne

Perimenopausen kan vare få måneder, men oftest strækker den sig over flere år. I gennemsnit varer den omkring seks år, men den kan vare helt op til otte.

Hvornår når man selve menopausen?

Menopausen indtræffer, når menstruationen helt ophører. Det sker, når der er gået 12 sammenhængende måneder uden blødning.

På dette tidspunkt har æggestokkene ophørt med at producere østrogen og frigive æg.

I gennemsnit sker det omkring 52-årsalderen, men både tidligere og senere alder er normalt.

Læs også: WHO's første globale retningslinjer for børnefedme: Medicin og kirurgi er sidste udvej

Under perimenopausen oplever mange uregelmæssige menstruationer, kraftigere eller svagere blødninger og symptomer som hedeture, søvnbesvær, ledsmerter, vaginal tørhed og humørsvingninger.

Disse symptomer skyldes de hormonelle udsving, som gradvist bliver mere markante, indtil menstruationen stopper helt.

Hvornår er det forbi?

Det korte svar er: aldrig helt. Når menopausen er nået, går kroppen ind i den tredje fas, som er postmenopausen.

Denne varer resten af livet. Selvom de mest markante symptomer ofte aftager, kan nogle fortsætte i varierende grad.

Læs også: Slagtilfælde er næsten fordoblet hos unge voksne, og forskerne ved ikke hvorfor

Samtidig øges risikoen for visse helbredsproblemer, blandt andet hjertesygdomme, lav knogletæthed og stofskifteændringer, der kan påvirke vægt og kropssammensætning.

At forstå de forskellige stadier i denne proces er afgørende for at kunne tage hånd om helbredet på den bedst mulige måde.

Professionel rådgivning kan hjælpe med at navigere i symptomerne og mindske risikoen for langtidskomplikationer.

Artiklen er baseret på informationer fra Healthline.com.

Læs også: Pas på 'mirakelcremer': Forskere har fundet ud af, at etiketten ikke altid viser sandheden

Læs også: Gør koldt vejr dine led mere ømme? Nyt studie afliver gammel myte

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Fire uger uden ultraforarbejdet mad: Depressions-symptomer faldt hos deltagerne

Et lille pilotforsøg peger på en kost-kobling, der kan ændre måden læger tænker om mental sundhed, hvis større studier bekræfter billedet.

Nye tal vækker bekymring: Kræft rammer flere yngre voksne

De kendte risikofaktorer peger den rigtige vej, men kurverne gør alligevel noget helt andet hos de yngste engelske voksne.

WHO’s første globale retningslinjer for børnefedme: Medicin og kirurgi er sidste udvej

Antallet af børn med fedme er firedoblet siden 1990, og nu lægger WHO en samlet linje for, hvad der skal prøves først, og hvad der kun må overvejes til sidst.

Slagtilfælde er næsten fordoblet hos unge voksne, og forskerne ved ikke hvorfor

Blodpropper i hjernen rammer oftere mennesker i tyverne, trediverne og fyrrerne end for en generation siden, og de gængse forklaringer slår ikke helt til.

Fire uger uden ultraforarbejdet mad: Depressions-symptomer faldt hos deltagerne

Et lille pilotforsøg peger på en kost-kobling, der kan ændre måden læger tænker om mental sundhed, hvis større studier bekræfter billedet.

Nye tal vækker bekymring: Kræft rammer flere yngre voksne

De kendte risikofaktorer peger den rigtige vej, men kurverne gør alligevel noget helt andet hos de yngste engelske voksne.

WHO’s første globale retningslinjer for børnefedme: Medicin og kirurgi er sidste udvej

Antallet af børn med fedme er firedoblet siden 1990, og nu lægger WHO en samlet linje for, hvad der skal prøves først, og hvad der kun må overvejes til sidst.