Forskere fra University of Massachusetts Amherst har udviklet en eksperimentel kræftvaccine, der potentielt kan forhindre tre af de mest dødelige kræftformer.
Vaccinen bygger på en såkaldt nanopartikel-teknologi, som aktiverer immunforsvaret gennem flere biologiske signalveje samtidig.
Når vaccinen kombineres med kræftspecifikke antigener, kan immunsystemet genkende og bekæmpe tumorceller, før de får mulighed for at udvikle sig.
Denne tilgang adskiller sig fra traditionelle behandlinger som kemoterapi og stråling, der også rammer raske celler.
Læs også: Sådan nyder du julemaden uden at spise for meget
Markante resultater i dyreforsøg
Vaccinen er indtil videre kun testet på mus, men resultaterne har vakt opsigt.
Op til 88 procent af de vaccinerede dyr forblev fri for tumorer, afhængigt af kræfttypen.
Samtidig blev spredningen af kræft til lungerne forhindret fuldstændigt hos de dyr, der havde fået nanopartikel-vaccinen.
De mus, som fik traditionelle vacciner eller ingen behandling, udviklede derimod hurtigt tumorer og døde indenfor lidt over en måned.
Læs også: Sådan mindsker du allergi og astma i højtiden
Ved at anvende kræftceller direkte fra tumorer, lykkedes det forskerne at skabe en bred immunrespons mod flere kræftformer.
I disse forsøg blev 88 procent af musene fri for bugspytkirtelkræft, 75 procent for brystkræft og 69 procent for melanom.
Ifølge forskerne er evnen til at forhindre kræftspredning, det mest bemærkelsesværdige fund.
Den afgørende udfordring
Selvom resultaterne beskrives som lovende, er der endnu et vigtigt skridt, før vaccinen kan kaldes et gennembrud. Ingen forsøg er foretaget på mennesker.
Læs også: Sådan håndterer du rejser, mad og besøg som gravid i højtiden
Det betyder, at man stadig ikke ved, om teknologien kan overføres fra dyremodeller til mennesker, eller om effekten vil være den samme.
Forskernes næste mål er at påbegynde kliniske forsøg, men der er ingen tidsplan offentliggjort.
Artiklen er baseret på informationer fra The Sun.
Læs også: Myndighederne beder forældre om at kassere modermælkserstatning efter fund af bakterie