Modificeret herpesvirus (HSV-1) viser lovende resultater i forskning på hjernens kræftformer.
Når man hører ordet ‘herpes’, tænker de fleste på en irriterende forkølelsessår. Ikke på avanceret kræftbehandling.
Men forskere arbejder i stigende grad med ideen om, at modificerede virus kan blive fremtidens våben mod kræftceller, der ellers nægter at reagere på behandling. Og netop på dette felt er der kommet et nyt, opsigtsvækkende bud.
For glioblastom – en af de mest dødelige hjernetumorer – er der længe blevet efterlyst metoder, der mere effektivt kan aktivere kroppens eget forsvar.
Læs også: Spotify Wrapped viser dit musikforbrug – eksperter påpeger risiko for skader
Tumortypen er berygtet for sin evne til at skjule sig for immunforsvaret og slå selv aggressive behandlinger tilbage.
Derfor leder forskere verden over efter måder at ryste tumorens mikromiljø ud af balance.
En ny generation af virusbehandling
I stedet for at begynde med medicin eller stråler har forskere fra Mass General Brigham valgt en helt anden tilgang: at redesigne en velkendt virus, HSV-1, så den fungerer som en styret missil-enhed mod kræftceller.
I laboratoriet blev virusset ombygget, så det kun binder sig til overfladeproteiner, der findes på glioblastomceller – og ikke på sunde hjerneceller.
Læs også: Nyt studie peger på sammenhæng mellem overvægt og hurtigere Alzheimer-udvikling
Samtidig har forskerne udstyret virusset med en række biologiske “værktøjer”, der kan ændre hele tumorens miljø indefra.
Det handler blandt andet om molekyler, der styrker T-cellers udholdenhed, stoffer der dæmper tumorens immunundertrykkende signaler, og mekanismer der gør det lettere for immunceller at trænge ind.
Derudover er der indbygget sikkerhedsstop, som forhindrer virusset i at sprede sig ukontrolleret.
Resultaterne fra dyreforsøgene
I museforsøg førte en enkelt injektion til markant mere aktivitet fra både T-celler, NK-celler og myeloide celler inde i tumoren – og færre tegn på den træthed, immunceller normalt udvikler i glioblastom.
Læs også: Novo Nordisk afbryder Alzheimer-forsøg efter skuffende resultater
Musene, der modtog behandlingen, levede også længere end kontrolgruppen.
Forskerne kunne endda følge virussets bevægelse i hjernen ved hjælp af en PET-markør, som de havde bygget ind i virussets genetik.
Det gav et klart indblik i, hvordan behandlingen spredte sig i tumoren og aktiverede immunforsvaret dér, hvor det ellers har svært ved at få fodfæste.
Hvad bliver næste skridt?
Selvom resultaterne er lovende, befinder teknologien sig stadig på laboratoriestadiet. Forskerne arbejder nu på at teste sikkerheden i mennesker og undersøge, om samme virusplatform kan skræddersys til andre kræftformer, hvor immunsystemet typisk er slået ud af kurs.
Læs også: Dette er de største kilder til C-vitamin - og det er ikke appelsiner
Behandlingen er derfor langt fra klar til klinikken. Men den repræsenterer en af de mest ambitiøse og multifunktionelle virusstrategier, der endnu er udviklet til hjernetumorer – og den kan få betydning for hele feltet omkring immunterapi.
Artiklen er baseret på informationer fra News Medical og Nature Cancer
Læs også: 39-årig mor opdagede kræften for sent: Her deler hun symptomerne