Kronisk migræne er blandt de mest belastende neurologiske lidelser.
Patienterne har hovedpine det meste af måneden, ofte med kraftige smerter, kvalme og nedsat funktionsevne.
Mange oplever, at almindelig forebyggende medicin enten ikke virker eller giver uacceptable bivirkninger.
Derfor har sundhedsvæsenet gennem årene været nødt til at se mod alternative behandlingsformer.
Læs også: Din mors alder da hun fødte dig kan have sat spor i din krop selv uden at ændre dit DNA
En udfordring i sundhedsvæsenet
Ifølge offentlige behandlingsvejledninger er kronisk migræne vanskelig at kontrollere, fordi tilstanden både er hyppig og kompleks.
Behovet for behandling handler ikke kun om at dæmpe smerter, men også om at mindske sygefravær og tab af livskvalitet.
Her er Botox blevet en del af den specialiserede indsats på udvalgte hospitaler, herunder Rigshospitalet.
Når kosmetik bliver medicin
Botox er et præparat baseret på botulinum toxin, som midlertidigt hæmmer nerveimpulser i muskler.
Læs også: Anæmisk før hjerteoperationen? En enkelt infusion sparede 44 blodposer per 100 patienter
Stoffet blev oprindeligt udviklet til neurologiske lidelser som muskelspasmer, men anvendes i dag også ved kronisk migræne.
Hospitalernes retningslinjer peger på, at behandlingen kan give markant færre migrænedage for en betydelig del af patienterne og samtidig gøre de resterende anfald mindre smertefulde.
Virkningen menes at hænge sammen med en blokering af smertesignaler i nervesystemet.
Stramme rammer
Behandlingen tilbydes kun patienter, der opfylder klare kriterier. Det kræver mindst 15 hovedpinedage om måneden, hvoraf otte er migrænedage.
Læs også: Disse 6 advarselstegn på slagtilfælde du skal kende - hvert sekund tæller
Botox har ingen effekt ved mildere former. Injektionerne gives omkring hoved og nakke og gentages med faste intervaller.
Bivirkninger kan forekomme og varierer fra lokale gener til sjældne, alvorlige reaktioner.
Botox kan bruges til andet en kosmetiske indgreb, som for nogle kan gøre hverdagen mere håndterbar.
Kilder: Netdoktor og Rigshospitalet.
Læs også: AI har omdesignet antistoffer så de kan ramme Alzheimers og Parkinsons inde i cellen
Læs også: Disse mediciner kan være skadelige under en graviditet
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.