Forskere ser i stigende grad på, om eksisterende medicin kan have flere virkninger end dem, de oprindeligt er udviklet til.
Indenfor behandling af type 2-diabetes er interessen vokset for, hvordan medicin kan påvirke andre sygdomsrisici.
En ny analyse rejser nu spørgsmål om en mulig sammenhæng mellem diabetesmedicin og epilepsi.
Diabetes og risiko
Personer med type 2-diabetes har ifølge tidligere forskning en højere risiko for at udvikle epilepsi senere i livet.
Læs også: Kender du dit talje-hofte-tal? Det afslører mere om dit hjerte end din BMI
Epilepsi kan have store konsekvenser for livskvalitet, og ikke alle patienter har gavn af den eksisterende behandling.
Derfor er det relevant at undersøge, om behandling af diabetes kan påvirke risikoen for neurologiske sygdomme.
Især har forskerne set nærmere på en gruppe lægemidler kaldet GLP-1-receptoragonister.
Hvad viser studiet?
Studiet publiceret i Neurology er baseret på sundhedsdata fra USA og omfatter mere end 450.000 voksne med type 2-diabetes.
Læs også: Epilepsimedicin taget af far kobles ikke til autisme, ADHD eller fødselsdefekter hos barnet
Deltagerne havde ikke tidligere haft epilepsi eller krampeanfald. De blev fulgt i mindst fem år, efter at deres behandling var startet.
Halvdelen fik GLP-1-medicin som Ozempic, Trulicity eller Victoza, mens den anden halvdel fik en anden type diabetesmedicin kaldet DPP-4-hæmmere.
Forskerne tog højde for forskelle i blandt andet alder og hjertekarsygdomme.
Pointen sent i data
Først efter justeringer i dataene viste der sig en forskel.
Læs også: Hvad er et normalt HRV for din alder - og hvad det afslører om dit helbred
Personer, der brugte GLP-1-medicin, havde ifølge analysen 16 procent lavere risiko for at udvikle epilepsi end dem, der fik DPP-4-hæmmere. Særligt stoffet semaglutid skilte sig ud.
Forskerne understreger, at der ikke er tale om bevis for, at medicinen forebygger epilepsi. Resultaterne viser kun en sammenhæng.
Ifølge studiets hovedforfatter Edy Kornelius er der behov for mere langsigtede og kontrollerede studier, før man kan drage sikre konklusioner.
Kilder: Science Daily og Neurology.
Læs også: Kombinerer du søvn, kost og motion rigtigt, kan du vinde op til 9 raske år
Læs også: Hvad et dagligt varmt bad faktisk gør ved dit hjerte - og hvem der bør være forsigtig
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.