De fleste har prøvet at stå foran hylden med syltetøj og marmelade uden at tænke nærmere over ordene.
Jordbær er jordbær, og glassene ligner hinanden. For mange handler valget om smag eller pris, ikke om betegnelsen. Alligevel er navnene ikke tilfældige.
Forskellen er svær at se
I hverdagen flyder begreberne sammen. Ifølge Danmarks Nationalleksikon findes der i dag både meget tyk marmelade og forholdsvis flydende syltetøj.
Konsistens og udseende giver derfor ikke altid et klart svar.
Læs også: Forskere ser nærmere på mulig sammenhæng mellem B12 og kræft
Forbrugeren møder et marked, hvor betegnelserne bruges bredt. Det betyder, at forskellen ofte først bliver tydelig, hvis man læser det med småt på glasset.
Fra køkken til lovtekst
Tidligere var skellet mere tydeligt. Danmarks Nationalleksikon beskriver, hvordan marmelade traditionelt var fast og geléagtig, mens syltetøj var blødere og mere flydende.
Denne forståelse stammer fra hjemmelavede produkter og ældre madkultur.
Da fødevarer i stigende grad blev masseproduceret, opstod behovet for faste regler.
Læs også: De fleste spiser tomater forkert – sådan får du mere ud af deres næringsstoffer
Ifølge Retsinformation.dk blev der indført krav til frugtindhold for at sikre, at forbrugerne vidste, hvad de købte.
Så stort et indhold skal være frugt
I dag skal syltetøj indeholde hele frugtstykker og mindst 45 procent frugt. Marmelade skal kun leve op til et krav på 35 procent frugt.
Forskellen har betydning for producenter, som skal tilpasse opskrifter og mærkning.
For forbrugeren handler forskellen derfor mindre om smag og mere om gennemsigtighed.
Læs også: Føler du dig træt efter måltider? Så skal du prøve æblecidereddike
Betegnelserne bruges stadig aktivt i markedsføring, men i praksis er det lovgivningen, der afgør, hvad glasset må hedde.
Kilder: Retsinformation.dk og Danmarks Nationalleksikon.
Læs også: Forskere fremhæver algeolie som en vigtig kilde til omega-3