De færreste går rundt i hverdagen og tænker over, hvordan de en dag vil se tilbage på deres liv.
Tiden går med arbejde, planer, forpligtelser og små beslutninger, der hver for sig virker uskyldige. De store spørgsmål bliver ofte udskudt til senere, når der er mere ro, mere overskud eller mere tid.
Men for mennesker, der står over for livets afslutning, melder de spørgsmål sig med en helt anden klarhed.
Hvad gentager sig til sidst
Den australske palliative plejer og forfatter Bronnie Ware har i årevis arbejdet tæt på mennesker i deres sidste levetid.
Læs også: Ny forskning: Der findes ikke én rigtig kost til en sund aldring
Gennem sit arbejde bemærkede hun, at mange patienter uafhængigt af baggrund og livshistorie kredsede om de samme tanker, når livet nærmede sig sin afslutning.
Ifølge Ware var det sjældent store dramaer eller uforløste konflikter, der fyldte mest. I stedet handlede refleksionerne om fravalg, prioriteringer og det liv, man havde tilpasset omgivelsernes forventninger frem for egne værdier.
Disse mønstre blev senere samlet i hendes bog om livets mest almindelige fortrydelser.
Mønstre i fortrydelsen
På tværs af mange års erfaring identificerede Ware en række tilbagevendende temaer. Selvom formuleringerne varierede, pegede indholdet ofte i samme retning.
Læs også: Derfor ses flere tilfælde af maveonde i december – og sådan mindsker du risikoen
De mest gennemgående fortrydelser handlede om:
- ikke at have levet i overensstemmelse med sig selv
- at have ladet arbejdet fylde for meget
- at have holdt følelser tilbage
- at have mistet kontakten til vigtige relationer
- at have udskudt glæde og tilfredshed
Ifølge Ware hænger disse temaer tæt sammen. Når mennesker mister forbindelsen til egne behov og ønsker, følger andre tab ofte med, både relationelt og følelsesmæssigt.
Hvorfor det er relevant nu
Det særlige ved Wares arbejde er, at det ikke handler om døden, men om livet før den.
Mange lever ud fra en forestilling om, at der senere vil komme et tidspunkt med mere frihed og plads til det, der virkelig betyder noget. Erfaringerne fra palliativ pleje viser, at dette tidspunkt ikke altid indtræffer.
Læs også: Knoglesundhed handler ikke kun om mælk – disse grøntsager bidrager også
Indsigterne fungerer derfor som en påmindelse snarere end en advarsel. Ved at forstå, hvad mennesker oftest fortryder, får dem midt i livet mulighed for at justere kursen, mens valgene stadig kan ændres.
Wares erfaringer peger på, at et meningsfuldt liv sjældent måles i resultater eller status, men i hvorvidt man føler sig tro mod sig selv. Spørgsmålet er ikke kun, hvor længe man lever, men hvordan livet opleves undervejs.
Kilder: LADbible
Læs også: Tidligere udryddet kødædende parasit overvåges igen