De fleste forbinder demens med hukommelsessvigt, forvirring og gradvise personlighedsændringer.
Det er symptomer, man ofte først lægger mærke til, når sygdommen allerede har fået fat. Men hvad nu hvis kroppen sender langt mere diskrete signaler mange år tidligere – uden at vi opdager dem?
Ny forskning peger på, at øjnene kan rumme vigtige spor om hjernens fremtidige sundhed.
Øjet som spejl af hjernen
Forskere i Kina har i et omfattende langtidsstudie undersøgt sammenhængen mellem øjets nethinde og udviklingen af demens.
Læs også: Donald Trump er blevet 80 – sådan påvirker alderen kroppen
Nethinden er det lysfølsomme lag bagerst i øjet, som sender visuelle signaler direkte til hjernen via synsnerven og dermed er en del af centralnervesystemet.
Studiet fulgte omkring 30.000 voksne over næsten ti år. Ved hjælp af avancerede øjenscanninger målte forskerne tykkelsen af nethinden og sammenholdt resultaterne med deltagernes helbred over tid.
Resultaterne viste, at personer med en tyndere nethinde havde en højere risiko for senere at udvikle Alzheimers sygdom og visse former for frontallapsdemens.
Tidlige forandringer uden symptomer
Ifølge forskerne kan en gradvis udtynding af nethinden afspejle samme type nervecelletab, som finder sted i hjernen ved demens.
Læs også: Tidlige advarselstegn i dit ansigt, som kan være symptomer på kræft
Fordi øjenundersøgelser er hurtige og ikke-invasive, åbner det for nye muligheder i forskningen i tidlig opsporing.
I løbet af opfølgningsperioden blev en mindre, men tydelig gruppe af deltagerne diagnosticeret med demens, hvilket styrkede sammenhængen mellem øjenforandringer og senere kognitiv svækkelse.
Perspektiver for fremtiden
Forskerne understreger, at øjenscanninger ikke kan bruges til at stille en demensdiagnose i dag.
Men resultaterne bidrager til en voksende forståelse af, at neurodegenerative sygdomme kan efterlade målbare spor længe før symptomerne bliver synlige.
Læs også: Har du forhøjet kolesterol? Det er især dette tal, du skal holde øje med
På længere sigt kan den viden få betydning for, hvordan risiko vurderes, og hvordan forebyggelse og tidlig indsats kan styrkes.
Læs også: Ny forskning: Disse bevægelser i hverdagen kan øge risikoen for spontan abort