Spørgsmålet om, hvor meget offentligheden bør vide om en præsidents helbred, er ikke nyt.
Ifølge France 24 har amerikanske vælgere gentagne gange oplevet, at vigtige oplysninger først er kommet frem længe efter, at beslutningerne var truffet.
Den historiske erfaring spiller ind i den nuværende debat om Donald Trumps helbred.
Forklaringer fra Det Hvide Hus
Når billeder og videoer har vakt opsigt, er der kommet officielle forklaringer.
Læs også: Disse job giver flest skridt i hverdagen
Pressesekretær Karoline Leavitt har sagt, at blå mærker skyldes mange håndtryk, mens hævede ankler skyldes en kredsløbslidelse uden alvorlige følger.
Trump har ifølge en artikel i The Hill selv henvist til kognitive tests, som han siger, at han har klaret perfekt.
Eksperter, citeret af France 24, påpeger dog, at disse tests kun er en overfladisk måling.
Et kendt mønster
Ifølge France 24 minder situationen om tidligere præsidenter, hvor helbredsproblemer blev holdt skjult.
Læs også: 16 ALS-tilfælde i lille landsby vækker mistanke til giftig svamp
Historiske eksempler viser, at hensynet til magt og stabilitet ofte har vejet tungere end åbenhed.
James Galbraith fra University of Texas siger til France 24, at præsidentembedet fungerer som en lukket verden, hvor fuld gennemsigtighed sjældent er realistisk.
Begrænset indsigt
Ifølge France 24 har Det Hvide Hus ikke offentliggjort fulde helbredsoplysninger om Trump. I stedet er der kun delt korte lægelige vurderinger.
Historikeren Barbara Perry forklarer til mediet, at offentligheden derfor primært må basere sin vurdering på præsidentens optræden ved møder og ceremonier.
Læs også: Læge anklaget for at udnytte kræftpatienter med udokumenterede behandlinger
Det skaber usikkerhed, fordi synsindtryk ikke giver et klart billede af helbredet.
Kilder: France 24 og The Hill.
Læs også: Flere unge får kræft - forskere leder stadig efter årsagen