Forskere undersøger, om hjernesignaler kan genskabe bevægelse efter lammelse

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Ny forskning viser, at hjernen fortsat sender bevægelsessignaler efter lammelse, og at disse signaler muligvis kan udnyttes i fremtidig behandling.

For mennesker med en rygmarvsskade er tabet af bevægelse ofte det mest synlige tegn.

Men bag den manglende respons i kroppen fortsætter noget andet i stilhed. Hjernen prøver stadig at bevæge sig. Det er netop denne skjulte aktivitet, forskere nu er begyndt at lytte mere nøje til.

Ny forskning peger på, at lammelse ikke betyder, at hjernen har opgivet forbindelsen til kroppen.

Når intentionen stadig er der

Ved mange rygmarvsskader er det ikke hjernen eller musklerne, der er ødelagt. Problemet opstår, fordi signalerne mellem dem bliver blokeret i rygmarven.

Læs også: Forskere opdager uventede ændringer i hjernen under overgangsalderen

Alligevel fortsætter hjernen med at sende kommandoer, som om bevægelsen stadig var mulig.

Et internationalt forskerhold fra universiteter i Italien og Schweiz har undersøgt, om disse signaler kan opfanges ved hjælp af EEG, en metode der måler hjernens elektriske aktivitet via sensorer på hovedbunden.

Studiet er offentliggjort i tidsskriftet APL Bioengineering og formidlet af American Institute of Physics.

En vej uden kirurgi

I modsætning til tidligere forsøg, der ofte har krævet indopererede elektroder i hjernen, fokuserer denne tilgang på en ikke-invasiv løsning.

Læs også: Daglig te er godt for hjertet, medmindre du drikker den brændende varm

EEG-hjelme gør det muligt at registrere, hvornår en person forsøger at bevæge sig, uden kirurgiske indgreb.

Forskerne fandt, at systemet kunne skelne mellem, hvornår patienter forsøgte at bevæge deres ben, og hvornår de var i ro.

Det åbner for, at signalerne i fremtiden kan sendes videre til rygmarvsstimulatorer, som aktiverer nerverne under skaden.

Fremskridt med begrænsninger

Metoden kan endnu ikke genkende præcise bevægelser som at gå eller rejse sig. Signaler fra benene opstår dybt i hjernen og er sværere at opfange. Maskinlæring har forbedret resultaterne, men teknologien er stadig under udvikling.

Læs også: Den dyreste Ozempic-dosis får nu offentlig dækning, men kun for to grupper

Forskerne understreger, at der er tale om et tidligt skridt. Men studiet viser noget afgørende: selv når kroppen er lammet, forsøger hjernen stadig at handle.

Kilder: ScienceDaily og AIP

Læs også: To typer fertilitetsbehandling forbindes med højere forekomst af kræft hos børn

Denne artikel er skrevet og udgivet af Mie D.H, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Forskere opdager uventede ændringer i hjernen under overgangsalderen

Et nyt studie viser, hvordan kvinders hjerner forandrer sig gennem livet. Særligt udviklingen i overgangsalderen har overrasket forskerne.

Diætister afslører deres foretrukne proteinkilder: Disse fødevarer vælger de

Protein er vigtigt for både muskler, hud og kroppens organer. Men hvilke fødevarer vælger kosteksperterne selv?Otte diætister...

Daglig te er godt for hjertet, medmindre du drikker den brændende varm

En stor undersøgelse peger på en overraskende detalje, der afgør, om vanen er en gevinst eller en belastning for kredsløbet.

Avocado og mango kan gavne hjertet på bare otte uger, viser studie

Et nyt amerikansk kostforsøg har testet to fødevarer fra frugtskålen hos voksne med forhøjet blodsukker.

Forskere opdager uventede ændringer i hjernen under overgangsalderen

Et nyt studie viser, hvordan kvinders hjerner forandrer sig gennem livet. Særligt udviklingen i overgangsalderen har overrasket forskerne.

Diætister afslører deres foretrukne proteinkilder: Disse fødevarer vælger de

Protein er vigtigt for både muskler, hud og kroppens organer. Men hvilke fødevarer vælger kosteksperterne selv?Otte diætister...

Daglig te er godt for hjertet, medmindre du drikker den brændende varm

En stor undersøgelse peger på en overraskende detalje, der afgør, om vanen er en gevinst eller en belastning for kredsløbet.