To typer fertilitetsbehandling forbindes med højere forekomst af kræft hos børn

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Et stort dansk studie har undersøgt, om fertilitetsbehandling kan påvirke børns risiko for at få kræft. Resultaterne viser forskelle mellem behandlingsmetoderne.

Forskere fra Kræftens Bekæmpelse og Syddansk Universitet undersøger, om den måde, fertilitetsbehandling foregår på, kan have betydning for børns helbred.

En mulig forklaring er den hormonbehandling, kvinder får under behandlingen. Nogle får både progesteron og østrogen, mens andre kun får progesteron.

Forskerne vil også undersøge, om nedfrysning og optøning af befrugtede æg kan spille en rolle, skriver Berlingske.

Over en million børn

Studiet er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift JAMA og omfatter mere end en million børn født i Danmark mellem 1996 og 2012.

Læs også: Forskere finder mulig forklaring på, hvorfor flere drenge end piger får autisme

Forskerne har fulgt børnene frem til 2023 for at undersøge, hvor mange der udviklede kræft.

Ifølge Berlingske understreger seniorforsker Marie Hargreave fra Kræftens Bekæmpelse, at resultaterne ikke beviser, at fertilitetsbehandling er årsagen til kræft.

Andre forhold, eksempelvis forældrenes fertilitetsproblemer, kan også have betydning.

To metoder skiller sig ud

Undersøgelsen viser, at omkring 18 ud af 100.000 børn, der er født uden fertilitetsbehandling, får kræft om året.

Læs også: En enkelt blodprøve kan måske hjælpe læger med at opdage skjult kræft

Ved almindelig reagensglasbehandling med friske æg fandt forskerne ingen øget risiko.

Men ved mikroinsemination, hvor en sædcelle sprøjtes direkte ind i ægget, var tallet 28 kræfttilfælde om året pr. 100.000 børn.

Den højeste forekomst blev fundet blandt børn født efter behandling med nedfrosne befrugtede æg. Her var tallet 41 tilfælde.

Det betyder, at de to metoder er forbundet med en øget risiko for børnekræft.

Læs også: Frossen skulder: 7 tegn og hvad forskning viser faktisk lindrer smerterne

Forskerne understreger dog, at kræft hos børn fortsat er sjældent, og at resultaterne skal undersøges nærmere.

Læs også: Hjertebanken: 7 årsager og advarselstegnene du ikke bør ignorere

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Forskere finder mulig forklaring på, hvorfor flere drenge end piger får autisme

Betændelse tidligt i svangerskabet satte spor i moderkagen på en måde, der kan kaste nyt lys over autismens tidlige oprindelse.

Hvor mange skridt bør du gå om dagen? Nyt studie peger på en vigtig aldersforskel

Et studie har koblet skridt-data fra over 20.000 mennesker med deres faktiske sygesikringsregninger, og tallene ændrer billedet af, hvem der får mest ud af at gå.

En enkelt blodprøve kan måske hjælpe læger med at opdage skjult kræft

Netop de her kræftformer giver ofte så vage symptomer, at de først bliver fundet, når sygdommen er langt fremme.

Frossen skulder: 7 tegn og hvad forskning viser faktisk lindrer smerterne

En stiv skulder, der stille vokser sig værre måned for måned, kan være meget mere end en forstrækning, og den forkerte reaktion kan forlænge forløbet.

Forskere finder mulig forklaring på, hvorfor flere drenge end piger får autisme

Betændelse tidligt i svangerskabet satte spor i moderkagen på en måde, der kan kaste nyt lys over autismens tidlige oprindelse.

Hvor mange skridt bør du gå om dagen? Nyt studie peger på en vigtig aldersforskel

Et studie har koblet skridt-data fra over 20.000 mennesker med deres faktiske sygesikringsregninger, og tallene ændrer billedet af, hvem der får mest ud af at gå.

En enkelt blodprøve kan måske hjælpe læger med at opdage skjult kræft

Netop de her kræftformer giver ofte så vage symptomer, at de først bliver fundet, når sygdommen er langt fremme.